Seks turister døde af kulde i Schweiz

Pludselig snetorm ramte to grupper vandrere tæt på det berømte bjerg Matterhorn

Syv redningshelikoptere var i aktion mandag mrogen med at få transporteret to grupper vandrere i sikkerhed. Politifoto
Syv redningshelikoptere var i aktion mandag mrogen med at få transporteret to grupper vandrere i sikkerhed. Politifoto

Seks personer er bekræftet omkommet efter at have været på alpin vandretur i de schweiziske alper.

De seks har været fanget i en snestorm cirka 10 kilometer vest for det berømte Matterhorn-bjerg.

Det skriver flere schweiziske og italienske medier.

Myndighederne har bekræftet, at der er tale om fem italienere samt en kvinde fra Bulgarien.

Politiet i regionen Valais fortæller, at en syvende person i kritisk tilstand er under behandling efter at være blevet fanget i et pludseligt kraftigt snefald kombineret med stærk blæst i Pigne d'Arolla-regionen.

Snestormen gjorde, at i alt 14 vandrere blev fanget i kulden natten mellem søndag og mandag uden nogen mulighed for at søge ly.

Politiets talsperson Markus Rieder fortæller, at en 52-årig bulgarsk kvinde døde på hospitalet tirsdag. To par fra Italien, som er i midten af 40'erne og i midten af 50'erne, er ligeledes omkommet efter at have været udsat for stærknedkøling - såkaldt hypotermi.

Under redningsaktionen blev der anvendt syv redningshelikoptere, oplyser politiet.

Det sjette offer er en 59-årig italiensk mand, som guidede en gruppe på 10 turister. Den 59-årige omkom øjeblikkeligt efter en faldulykke ude på ruten søndag aften.

En 72-årige kvinde fra Schweiz, en 56-årig kvinde fra Frankrig og en 43-årig kvinde fra Italien er fortsat indlagt tirsdag, oplyser politiet.

Snestormen ramte pludseligt to grupper af vandrere, som var på vej til Vignettes Hikers Hut i 3.157 meters højde. Situationen tvang grupperne til at tilbringe natten ekstremt udsatte over for de kolde temperaturer.

Tre par fra Frankrig, en tysk kvinde og en italiensk mand lader til at være sluppet nådigt gennem natten og har alene været ramt af simple symptomer på nedkøling.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere