Selvmordsbælte sprang for tidligt: Otte terrorister dræbt

De otte personer var ved at gøre bomberne klar til et angreb, da den ene pludseligt gik af

Billedet her er taget i oktober 2015, hvor et hospital i Kunduz-provinsen i Afghanistan var under angreb. Derfor holdt en vagt øje ude foran, så læger uden grænser kunne hjælpe indenfor (Foto: AP)
Billedet her er taget i oktober 2015, hvor et hospital i Kunduz-provinsen i Afghanistan var under angreb. Derfor holdt en vagt øje ude foran, så læger uden grænser kunne hjælpe indenfor (Foto: AP)

Otte talibanere er omkommet, mens de var ved at gøre selvmordsbælter klar til en række angreb i den afghanske by Kunduz. Det skriver det lokale nyhedsbureau Khaama Press.

Indenrigsministeriet har ifølge flere nyhedsbureauer meddelt, at de otte personer havde iført sig vestene, da den ene pludseligt springer.

Den ene eksplosion startede angiveligt en kædereaktion, der fik alle de andre bomber til også at gå af. Der var ingen civile, der omkom i eksplosionerne.

Mændene tilhørte angiveligt en Taliban-gruppering under lederen Mullah Wali. Gruppen har dog endnu ikke kommenteret hændelsen.

Byen og provinsen Kunduz har tidligere været helt besat af Taliban, men amerikanske styrker lykkedes over en periode på to måneder at nedkæmpe gruppen i byen. Nu har Taliban dog endnu en gang erklæret, at der vil komme en række forårsangreb i den hærgede provins.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere