Selvtægtsmand begår hærværk: Kræver det analoge tv-signal tilbage

Antenneforening i Odense bliver udsat for klippede kabler af selvtægtsmand, fordi det analoge tv-signal er fjernet

Det er kun muligt at se fjernsyn nu, hvis man ser det igennem det digitale tv-signal. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Det er kun muligt at se fjernsyn nu, hvis man ser det igennem det digitale tv-signal. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Ved du noget om sagen, så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Det er ikke længere muligt at se tv fra det analoge signal, når man sidder hjemme i stuen foran fjernsynet.

Og det har tilsyneladende skabt stor vrede hos en fynbo, skriver Fyens.dk.

I hvert fald har antenneforeningen Glenten oplevet massivt hærværk de seneste uger efter at have modtaget et trusselsbrev, der dikterer, at det analoge antenne-signal skal bevares. Hvis ikke det sker, vil 800 kabler til folks private hjem blive klippet over.

Se også: I dag går de analoge tv-kanaler i sort

Forfatteren af brevet har åbenbart ment det meget alvorligt, da flere kabler de sidste par uger er blevet klippet over.

Det er især et boligområde omkring Eventyrhaven, hvor mange beboere er vågnet op til ikke at have hverken tv eller internet, fordi stikledninger, der går fra et skab ved vejen op ad husmure og ind i folks private boliger, er blevet klippet over i løbet af natten.

Over to gange er 65 kabler indtil videre blevet klippet over.

Både trusselsbrevet og hærværket på de mange stikledninger er meldt til politiet.

- Vi er nok den sidste antenneforening i Danmark, som har sagt farvel til det analoge signal for at gøre plads til både digitale tv-kanaler og ønsket fra brugerne om at streame film og tv. Derfor er det som at kæmpe mod fremskridtet, og det analoge signal kommer ikke tilbage, siger Søren Skaarup, der er formand for Glentevejs Antennelaug.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere