Serie-voldtægtsforbryder dræbt af trailer tæt på gerningssteder

55-årige Kevin Jordan havde angiveligt så travlt med at se porno på sin mobiltelefon, at han overså traileren

Foto: Politiet
Foto: Politiet

En berygtet amerikansk serie-voldtægtsforbryder er omkommet efter at være blevet dræbt af en trailer kun få hundrede meter fra det område i Memphis, hvor han i 1990-erne terroriserede en række kvinder og voldtog dem.

Ifølge en række amerikanske medier blev den 55-årige Kevin Jordan dræbt, da han så porno på sin mobiltelefon, mens han han gik på vejen.

Han overså angiveligt traileren og blev ramt af den. Den 55-årige mand døde af sine kvæstelser.

Kevin Jordan blev i sin tid sendt 25 år bag tremmer for ni voldtægter, voldtægtsforsøg samt en række røverier og indbrud. Han blev senere løsladt i 2010 på grund af god opførsel i fængslet.

Blottede sig senere
Kevin Jordan har dog ikke helt holdt sig ude af kriminalitet. For et par år siden blev han genkendt, da han blottede sig for en kvinde og onanerede foran hende. Han nåede dog at stikke af, før politiet kunne anholde ham på stedet.

Jordans forlovede, Connie Harris, siger at han blot tissede, fordi han led af dårlige nyrer og ikke kunne holde wig. Manden fik senere en ny nyre ved en nyretransplantation.

'Et stort tab'
- Hans død er et stort tab for mig. Et stort tab. Han havde forbedret sig, siger Connie Harris til blandt andet den lokale TV-station WBC.

Politiet har endnu ikke afsluttet alle undersøgelser vedrørende trafik-drabet. Men føreren af den bil, som havde traileren efter sig, er tilsyneladende ikke sigtet i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere