Seriemorder henrettet i Florida

Bobby Joe Long, 65, dræbte 10 kvinder i Florida i 1984

Bobby Joe Long, 65, blev natten til fredag henrettet for kvindedrab. Foto: AFP
Bobby Joe Long, 65, blev natten til fredag henrettet for kvindedrab. Foto: AFP

En seriemorder, der dræbte 10 kvinder i Florida i 1984, er blevet henrettet torsdag aften lokal tid i et statsfængsel i den amerikanske delstat Florida.

Et skriver Associated Press.

Bobby Joe Long, 65, blev henrettet med giftsprøjte under overværelse af blandt andre Lisa Noland, der 35 år tidligere havde overlevet mødet med den notoriske morder.

Long havde over en periode på otte måneder spredt skræk i Tampa-området, hvor ligene af de ti kvinder dukkede op én efter én. Flere var blevet kvalt eller havde fået skåret halsen over.

Politiet i Tampa manglede det afgørende gennembrud i sagen, da Lisa Noland dukkede op. Noland, der var 17 år, var blevet bortført og voldtaget, men gerningsmanden havde ladet hende gå.

Det var beviser og oplysninger fra Lisa Noland, der førte politiet til Bobby Joe Long, der blev anholdt og senere dømt til døden.

Lisa Noland overværede torsdag henrettelsen af manden, der voldtog hende og dræbt ti andre kvinder. Hun fortæller, at hun under henrettelsen forsøgte at få øjenkontakt med Bobby Joe Long, der var spændt fast til en briks.

- Jeg ønskede at være den første person, han så. Han åbnede desværre ikke øjnene, siger Noland, der begyndte at græde, da Long afgik ved døden.

- Den fred, der kom over mig, er en enestående følelse, siger hun.

Skærm

Hent flere
Hent flere