Sex-krænker risikerer mange år bag tremmer: Ingen nåde til landets farligste

De farlige forvaringsfanger spærres inde i dobbelt så lang tid som tidligere. Den fynske sex-krænker overvejer at anke dommen

Anstalten ved Herstedvester (Foto: Anthon Unger/Tegning: Jørgen Bitsch)
Anstalten ved Herstedvester (Foto: Anthon Unger/Tegning: Jørgen Bitsch)

Siden efteråret 2012 har rigtig mange fynske forældre formentlig ventet på denne dag - dagen, hvor den såkaldte sex-krænker omsider fik sin dom for to brutale sexovergreb på piger på 10 og 11 år.

Dommen til Claus Jensen lød på forvaring - en tidsubestemt fængselsstraf, som anses for værende den hårdeste straf i det danske retssystem, netop fordi der ikke er nogen dato for løsladelse. Han har taget sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

De har mulighed for at søge om revurdering af sagen efter fem år, men det er yderst sjældent, at det rent faktisk fører til løsladelse.

Claus Jensen i retten i Odense. De to piger, som han bortførte og misbrugte seksuelt, har stadig mén. (Tegning: Jørgen Bitsch) 112 - 19. nov. 2014 - kl. 14:01 Den fynske sex-krænker har fået sin dom

Sidder dobbelt så længe
Faktisk er forvaringstiden i Danmark blevet fordoblet over de seneste 17 år. Det viser en undersøgelse, der er foretaget af Anstalten ved Herstedvester, hvor de fleste forvaringsfanger sidder indespærret.

Fangerne sidder gennemsnitligt fængslet i cirka 15 år (175 måneder) til forskel fra en undersøgelse fra 1997, der viste, at de gennemsnitligt sad indespærret i cirka 8 år (94 måneder).

Og ifølge undersøgelsen, der bygger på 75 forvaringsdømte, er antallet af måneder forsat stigende.

Som på retssagens første dag sad Claus Jensen iført en kortærmet skjorte og skrev små noter under retsmødet: – Jeg er over 40 år og har aldrig gjort noget kriminelt, sagde han, da dommeren gav ham det sidste ord i sagen. (Tegning: Jørgen Bitsch) Krimi De afgør sex-krænkerens skæbne

Minister: I orden med lange straffe
Justitsminister Mette Frederiksen ser det som udgangspunkt ikke som noget negativt.

- Vi skal ikke glemme, at forvaring anvendes over for kriminelle, der er farlige for deres omgivelser, og som har begået grov kriminalitet. Typisk er der tale om personer, der har begået meget alvorlige seksualforbrydelser eller voldsforbrydelser, skriver justitsministeren i et svar til Ekstra Bladet.

- Når det er sagt, vil jeg bede Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten om en vurdering af, hvorfor forvaringsdømte tilsyneladende nu sidder i længere tid, lyder det videre.

– Jeg har interessen fra min far og onkel, sagde Claus Jensen og kaldte sig selv en ekspert ud i de sprængstoffer, som via en brand i hans lejlighed førte politiet på sporet af ham forrige sommer. (Tegning: Jørgen Bitsch) Krimi Ville kastrere sig selv og bombe Christiansborg

Forsøger uden held
Fanger som sexmorderen Steffen Kristensen, den pædofile Danni Frank Tofte og voldsmanden Ahmet Erbas, der alle har siddet i forvaring i mere end ti år, har prøvet at bede om løsladelse - dog uden held.

Og går det, som undersøgelsen viser, så kan de se frem til endnu flere år bag fængselsmurene.

Fængselsinspektør i Herstedvester, Hanne Høegh Rasmussen, kan ikke give noget entydigt svar på, hvorfor fangerne sidder længere - men fortæller, at undersøgelsen er lavet for bedre at kunne forberede de forvaringsdømte på deres fremtidsudsigter.

Anstalten ved Herstedvester. Her sidder størstedelen af de forbrydere, der er dømt til forvaring (Foto: Anthon Unger) Krimi De farligste forbrydere bliver dømt til evig tid

For når forvaring er en tidsubestemt straf, kan det føles som en evighed, forklarer hun.

- Det er god viden for os at have, så vi kan vejlede de forvarede om realistiske forløb, siger fængselsinspektøren og uddyber:

- Vi kan på forkant sige til de forvarede, at sådan har gennemsnittet set ud, og det er det, de skal kalkulere med.

Interaktivt element

Hvor man vejledt af den gamle undersøgelse pejlede de indsatte mod friheden efter fem års fængsel, vil man med den nye undersøgelse i stedet se det mere realistisk som værende ti års forvaring.

Hanne Høegh Rasmussen understreger, at det især også var forvaringsfangerne, der indrettede sig efter den tidligere undersøgelse.

- For dem kan det betyde noget, når de skal forholde sig til et tidsubestemt perspektiv. Altså, hvad det i praksis indebærer for dem.

Interaktivt element

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen