Sex-uhyre forklædt som Røde Kors-mand: Tilhørere rystede over overgreb

Anklager Marianne Birck gennemgik tirsdag formiddag anklageskriftet mod 58-årig mand

Her ved Retten i Odense vil en grufuld sag om sexmisbrug af en 13-14 pige blive rullet ud tirsdag og onsdag, når en 58-årig mand er tiltalt og risikerer flere års fængsel for adskillige sexovergreb mod den mindreårige. Foto Ole Frederiksen
Her ved Retten i Odense vil en grufuld sag om sexmisbrug af en 13-14 pige blive rullet ud tirsdag og onsdag, når en 58-årig mand er tiltalt og risikerer flere års fængsel for adskillige sexovergreb mod den mindreårige. Foto Ole Frederiksen

Tilhørere drog tirsdag formiddag et suk som reaktion på de uhyggelige tiltalepunkter mod en 58-årig mand  fra Odense-bydelen Bolbro, som anklager Marianne Birck gennemgår i Retten i Odense.

Manden er bl.a. tiltalt for at have bundet en pige nøgen mellem to træer i Legind Skov på Mors. Pigen havde forinden fået bind for øjnene og var blevet mundkneblet, hvorefter den tiltalte sammen med en anden uidentificeret mand misbrugte hende.

Overgrebene skete bl.a. ved, at manden udgav sig for at være en opofrende, imødekommende sjæl, der arbejdede ulønnet og frivilligt for hjælpeorganisationen Røde Kors.

Men i stedet for at hjælpe begik han igennem otte-ni måneder i perioden fra december 2014 til august 2015, hvor politiet varetægtsfængslede manden, en række grufulde sexovergreb mod pigen.

Den 58-årige mand skal tirsdag og onsdag forklare sig i Retten i Odense, når dommer Dorit Kring flankeret af to domsmænd skal vurdere politiets bevismateriale, som blandt andet omfatter flere fotoserier og mange utugtige billeder af pigen, som den 58-årige angiveligt har delt med andre pædofile.

Domsmandsretten indledte tirsdagens retsmøde med at diskutere pressens protest mod forsvarer Sten Møllers begæring om navneforbud.

Forbuddet blev dog fastholdt frem til den forventede domsafsigelse i morgen.

Under gennemgangen af de uhyggelige tiltaltepunkter sad den tiltalte betuttet og lettere foroverbøjet iført grå-beige poloshirt, sorte bukser og sorte sko.

Forsvareren for den 58-årige, som også blev dømt i en sag om seksuelle krænkelser mod en mindreårig i 2012, advokat Sten Møller, siger til Ekstra Bladet, at hans klient i 'det store og hele' vil erkende de 12 tiltaleforhold i anklageskriftet.

Læs mere om den uhyggelige sag her.

Se også: Sex-uhyre forklædt som Røde Kors-mand holdt 13-årig pige som sex-slave

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere