Sexmonster slipper ikke: Skyldig i drabsforsøg og voldtægt

Overfaldt kvinde og smed hende i havnen: 34-årige Henrik Andersen er af landsretten kendt skyldig i brutale overgreb

Bliver Henrik Andersen igen idømt forvaring, skal han afsone sammen med nogle af landets farligste forbrydere som Peter Lundin og Amagermanden. (Retstegning: Jørgen Bitsch)
Bliver Henrik Andersen igen idømt forvaring, skal han afsone sammen med nogle af landets farligste forbrydere som Peter Lundin og Amagermanden. (Retstegning: Jørgen Bitsch)

En 34-årig mand er ikke blevet frikendt - som han ellers havde håbet - for voldtægt, vold og drabsforsøg.

Østre Landsret har således netop slået fast, at manden er skyldig i alle tiltalepunkter, skriver Ritzau.

Næste skridt er at afgøre, om han som i byretten skal idømmes forvaring, eller om han slipper med tidsbestemt fængselsstraf, som hans forsvarer har anmodet om. Dommen forventes at falde senere onsdag.

Henrik Andersen er dømt for at have tævet en 23-årig kvinde til bevidstløshed i en skurvogn ved Kalvebod Brygge. Parret var ankommet til området sammen i håb om at finde et ledigt hotelværelse, men da det ikke var muligt, fortrød kvinden, hvilket tilsyneladende fik den 34-årige mand til at gå amok.

Henrik Andersen (tv) blev blandt andet dømt for at have smidt en kvinde i havnen og ventet på, at hun ville dø. Ghiath Sukker (th), også kendt som kuffertmanden, risikerer en forvaringsdom for drab og voldtægt. (Tegninger: Jørgen Bitsch) Krimi Her er årets farligste forbrydere

Den 23-årige kvinde blev slæbt ind i skurvognen, banket og forsøgt at voldtaget, før Henrik Andersen slæbte hende de knap 100 meter ned til bryggen og smed hende i det iskolde vand.

Fra kanten så han på hende, mens han ventede på, at hun mistede bevidstheden - og kun ved at spille død med ansigtet ned i vandet, overlevede kvinden det brutale drabsforsøg.

Men det brutale drabsforsøg er ikke den eneste uhyrlighed, der findes på Henrik Andersens brogede cv. I maj blev han også han dømt for vold og voldtægt mod sin ekskæreste - og tilbage i 2005 blev han i Østre Landsret idømt seks års fængsel for en brutal voldtægt af en ung, litauisk kvinde.

Henrik Andersen skal nu afsone sammen med typer som Peter Lundin og Amagermanden. Retstegning af Jørgen Bitsch Krimi Så farlig er han: Familiefar om dagen - sexmonster om natten

Henrik Andersen lokkede den dengang 22-årige kvinde hen til sig under påskud af at skulle have hjælp til at åbne en bil i centrum af København. Da hun kom hen til bilen, hamrede han en halvfyldt flaske i hovedet på hende, bankede hendes hoved ned i asfalten og voldtog hende.

Efterfølgende tvang han hende videre til en ny lokalitet under trussel af, at han ville slå hende ihjel med en kniv, hvis hun ikke fulgte med.

Her voldtog han hende endnu en gang, inden han førte hende til en tredje og sidste lokalitet i det indre København, hvor han denne gang også voldtog hende analt. Herefter stak han af og efterlod den blødende kvinde i fire graders varme uden tøj på.

Det kostede ham seks år fængsel, og dommen for den grove voldtægt var en del af begrundelsen for, at dommeren i byretten valgte at idømme manden forvaring.

Her kan du høre om byretsdommen, der faldt tilbage i maj.