Sexstalker formodes fundet: Albaner sigtes af politiet

Politiet mener, at han er gerningsmanden bag en lang række overgreb, der blev varetægtsfængslet i december

Politiet har tidligere offentliggjort dette kort over det område, som sex-krænkelserne er sket. Foto: Politi
Politiet har tidligere offentliggjort dette kort over det område, som sex-krænkelserne er sket. Foto: Politi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224 (Alm. sms-takst)

En 33-årig albaner, som blev varetægtsfængslet 8. december, står bag en lang række seksuelle overgreb i København.

Det vurderer Sune Christensen, som er politikommissær ved Station Bellahøj.

- Vi formoder, at det er den rigtige, vi har fat i, siger han til Ritzau.

Se også: Ny anholdelse for sex-krænkelser i København: Fire er nu løsladt

Manden er indtil videre sigtet for to voldtægtsforsøg og for tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse, men politiet mener at kunne koble manden sammen med en lang række andre overgreb, der er forgået i København siden sommer.

- Vi forventer, at der bliver rejst sigtelser for yderligere forhold. Det mønster, der er udvist i sagerne, passer på manden, og der har ikke været tilsvarende anmeldelser, siden han blev anholdt, siger politikommissæren.

Politiet efterforsker stadig sagen og kan derfor ikke oplyse mere om beviserne mod manden på nuværende tidspunkt.

Tidligere har politiet oplyst, at i alt 23 kvinder er blevet krænket.

Se også: Jagt på sexkrænker fører til opklaring af voldtægt

Det første af de to voldtægtsforsøg, som den 33-årige albaner indtil videre er sigtet for, fandt ifølge politiet sted 11. oktober i en lejlighed på Nørrebro.

Voldtægten mislykkedes, da kvinden havde held til at vriste sig fri og flygte fra gerningsmanden.

31. oktober var manden ifølge sigtelsen igen på spil. Denne gang gik det ud over en kvinde på Østerbro, da den 33-årige omkring klokken fem om morgenen fulgte efter hende ind i en opgang og op på femte sal.

Se også: Sigtet sexstalker blev løsladt: Nu er han bag tremmer

Tre andre kvinder på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter fik i oktober og november ifølge sigtelsen deres blufærdighed krænket af den 33-årige.

I alle tre tilfælde befølte og kyssede han angiveligt kvinderne - to af dem i deres opgange og den tredje i en port.

Politiet havde i en periode ekstra mandskab på gaden på Nørrebro på grund af de mange overgreb mod kvinder. I november bad politiet offentligheden om hjælp til at fange sexkrænkeren. Det udløste en række nye anmeldelser i sagen.

Tidligere har en marrokaner, en rumæner og en bulgarer været anholdt i sigtet i flere forhold i sagen, men de er alle blevet løsladt igen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere