Sidste glimt af flugt-gangsteren

Fransk gangster er stadig på fri fod efter hans flugt i weekenden

Billedet af Rédoine Faïd i den hvide Renault transporter er sidste glimt af flugt-gangsteren, som politiet har sendt ud til franske medier for at få tip om han opholdssted. Bilen forlader parkeringspladsen ved indkøbscenteret O'Parinor i Seine-Saint-Denis søndag. Det skriver Leparisien.

Bag sig har den 46-årige storkriminelle franskmand efterladt sig en brændende bil, og den helikopter som hans medskyldige stjal til hans flugt fra det topsikrede franske fængsel nær Paris. Svært bevæbnede medsammensvorne havde kort før flugten taget helikopter-piloten som gidsel og tvunget ham til at lande i fængselsgården, hvorefter de brød flere døre op ind til et besøgsområde, hvor Rédoine Faïd opholdt sig.

Helikopteren blev ikke skudt ned af bevæbnede vagter i tårnene, da det ville udgøre en risiko for de øvrige indsatte. Personalet på jorden er ikke bevæbnede af hensyn til sikkerhed i forbindelse med fangeoprør. Foto: AFP
Helikopteren blev ikke skudt ned af bevæbnede vagter i tårnene, da det ville udgøre en risiko for de øvrige indsatte. Personalet på jorden er ikke bevæbnede af hensyn til sikkerhed i forbindelse med fangeoprør. Foto: AFP
 

Fængslet blev indviet i 2011 og skulle være et af Frankrigs sikreste. Netop derfor sad Rédoine Faïd også her. Den 46-årige gangster har stået bag en stribe af røverier og smykketyverier gennem et langt liv med kriminalitet. Han afsonede en dom på 25 års fængsel for røveri og medvirken til drab på en kvindelig politibetjent Aurélie Fouquet i 2010.  Han blev udelukkende dømt som hjernen bag røveriet, mens to andre mænd blev dømt for drabet.

Billedet blev taget i forbindelse med, at flugtfangen tidligere har udgivet en bog om sit kriminelle liv. Foto: AP
Billedet blev taget i forbindelse med, at flugtfangen tidligere har udgivet en bog om sit kriminelle liv. Foto: AP
 

Det er heller ikke første gang, at han har gjort sig i spektakulære flugter. 13. april 2013 tog han fire fængselsbetjente som gidsler, inden han med dynamit sprængte sig vej ud i friheden. Sprængstoffet havde hans kone smuglet ind til ham i lommetørklæder. Seks uger efter blev han anholdt igen.

I 1995 ved et røveri i en bank tog Faïd en bankbestyrer og hans familie som gidsler. To år senere gik det ud over en juveler og hans kone, der også blev taget til fange, da de fik deres butik røvet. Igen i oktober 1998 tog han endnu et gidsel ved et røveri. Denne gang en schweizisk politimand, inden han flygtede til Tyskland. Samme år blev han fanget af de franske myndigheder, og han modtog en dom på 30 års fængsel. Men han afsonede kun 11 år af dommen, da han blev prøveløsladt i 2009.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere