Sigøjnerbossens søn og fem andre knaldet

Levakovic-klanen fortsætter i stor stil med kriminalitet, selv om bossen har sagt, at det er slut   

Santino Levakovic.(Privatfoto)
Santino Levakovic.(Privatfoto)

Seks medlemmer af den berygtede Levakovic-familie blev i går anholdt efter en større politiaktion, hvor man slog til mod  på otte adresser i København, Ishøj og Taastrup og anholdte fire mænd og to kvinder i alderen fra 20 år til 55 år.

Fem af dem, sigøjnerbossens søn Santino Levakovic, tricktyvenesdronning Diana, hendes søster Monica, Giovanni Levakovic, der er far til den udviste Jura Levakovic samt Alpacino Petrovic blev i går fremtillet for lukkede døre i Dommervagten på Frederiksberg og er foreløbig varetægtsfængslet frem til 5. marts.

I dag bliver Giovannis søn, Jimmi, der i går var syg, fremstillet.  Politiet skulle i øvrigt ikke køre langt efter Alpacino. Som Ekstra Bladet skriver i dag, sidder han allerede i fængsel efter, at han tidligere på ugen blev idømt  et år og og tre måneders fængsel og udvisning af Danmark i 12 år for i narkopåvirket at have kørt vanvidskørsel i Københavns gader.   

  Det var i denne store, blå BMW, at Alpacino Petrovic hærgede gennem København og satte fodgængere, cyklister og andre bilisters liv i fare. Foto: Privatfoto. Krimi Kørte vanvidskørsel i narkorus: Så vild var jagten


Alpacino Petrovic fra Levakovic-familien er tilsyneladende glad for at lege med biler. Her ses han lave hjulspin i indre København. Videoen er dog fra marts 2011 og relaterer sig derfor ikke til den aktuelle sag, som har resulteret i en udvisning fra Danmark

I det nye sagskompleks er de seks sigøjnergangstere sigtet for seks forhold fra 2014 og 2015.

- Udover tricktyveri drejer det sig om databedrageri og tyveri af cigaretter, og vi fortsætter nu den videre efterforskning, forklarer politikommissær Ove Randrup.

Levakovic-familien er notorisk kendte for at lave tricktyverier og har i flere årtier begået hundrevis af dem i  København og omegn. I de aktulle sager er  tricktyverierne sket gennem det sidste halve års tid og er begået mod ældre mennesker på deres bopæl.

- Københavns Politi har fokus på tricktyverier fra de ældre borgere i eget hjem, og har gennem den sidste tid ved analyser og efterforskning konstateret en mindre stigning i antallet. Fremgangsmåden har været, at flere gerningsmænd og gerningskvinder, under påskud af, at skulle udføre VVS-arbejde eller aflevere en genstand til en overbo, i forening har stjålet penge og smykker fra de ældre borgere i deres hjem, siger Over  Randrup.

- Kommer der flere anholdelser i sagen?

- Det vil jeg ikke udelukke, siger Ove Randrup.

I januar måned bedyrede Levakovic-familiens overhoved Gimi og hans søn Santino ellers i en TV2 dokumentar, at nu skulle familien integreres:

- Kriminaliteten skal stoppe, sagde Gimi.jeg

Frontalt - 9. jan. 2015 - kl. 16:56 Sigøjnerboss mod DF'er: Her kører debatten af sporet

Og i samme programserie fastholdte Gimis søster Diana Petrovic, at selv om hun tidligere er dømt for tricktyveri omkring 20 gange, så havde  hun aldrig har stjålet fra svage og ældre:

– Aldrig i livet. Jeg er også et menneske. Jeg lever af min pension her i Danmark – og boligsikring.

– Jeg er dømt uskyldig alle gangene, sagde hun.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Gimi Levakovic.


Frontalt: Sigøjnerbossen Gimi Levakovic var i Ekstra Bladets studie den 11. januar 2015. Her fortalte han, at hans gren af familien ikke ville begå kriminalitet i år. Alpacino Petrovic er sigøjnerbossens nevø

Frontalt: Du kan også se hele i debatten mellem Martin Henriksen (DF) og Gimi Levakovic i det nedenstående:


Sendt 11. januar 2015

1 af 3 Alpacino Petrovic (Privatfoto)
2 af 3 Diana Petrovic (TV2)
3 af 3 Santino Levakovic.(Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere