Sigtelse efter skuddrama: Ville dræbe betjente

41-årig mand fremstillet in absentia og sigtet for drabsforsøg mod to betjente

Se optagelser fra området her. Video: Kenneth Meyer

Har du informationer om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Med to skudsår i låret er en 41-årig mand her til formiddag blevet varetægtsfængslet in absentia i fire uger for at være gerningsmanden bag skudepisoden på Hvidovrevej fredag aften.

Manden, der nu er indlagt på hospitalet efter at være blevet skudt af to betjente på åben gade, var kort efter kl. 22 i aftes årsag til dramatiske scener foran Sønderkærskolen, da han efter sigende affyrede flere skud fra fortovet.

Ifølge sigtelsen var den 41-årige i besiddelse af en skarpladt pistol, som han angiveligt affyrede adskillige skud fra - ikke mindst i mod de to betjente, som i første omgang blev kaldt frem til stedet.

Det anslås, at manden affyrede flere skud op i luften og senere skød direkte mod de to betjente, der udover at pudse en politihund på ham også besvarede ilden ved at skyde ham i benet, før han lagde sig på jorden.

Ved lørdagens grundlovsforhør blev han derfor også sigtet for drabsforsøg.

Politiet er fredag aften til stede ved Sønderkærskolen i Hvidovre, hvor der er kommet anmeldelse om skyderi. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jun. 2016 - kl. 22:43 Politi i skudveksling: Mand kørt væk i ambulance

Angiveligt var flere borgere vidne til det dramatiske optrin. En video, som Ekstra Bladet har set, viser bl.a. hvordan betjente og gerningsmand står ganske få meter fra hinanden, da der affyres ca. fem skud. Herefter vakler gerningsmanden, der er iklædt sort træningsdragt, på fortovet med politihunden løbende omkring ham. Da han lægger sig på fortovet, overmander de to betjente ham med hævede pistoler og anholder ham.

Det er nu DUP, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der har overtaget sagen og forestår den videre efterforskning. 

- Efter det oplyste råbte politiet en mand an, som ikke stoppede, hvorfor politiet afgav varselsskud. Da manden efterfølgende afgav skud, skød politiet og ramte den pågældende i benet, forklarede DUP allerede i aftes omkring episoden.

Lørdag formiddag ønskede chefkonsulent fra DUP Cecilie Revsbech dog ikke at uddybe sagen yderligere.

Grundlovsforhøret blev med henvisning til de mange vidner, der skal afhøres i sagen, holdt for lukkede døre.

Da forsvareren i sagen ikke havde haft lejlighed til at tale med sin klient, vides det derfor ikke, hvordan den 41-årige forholder sig til sigtelsen. Han vil senere blive fremstillet i grundlovsforhør igen, så snart han er frisk nok til selv at møde op i retten.

Har du informationer om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

1 af 5 Det vurderes, at den 41-årige kan have affyret i alt 6-7 skud. Foto: Kenneth Meyer
2 af 5 Det er DUP, der nu forestår den videre efterforskning. Foto: Kenneth Meyer
3 af 5 Politiet besvarede skuddene og ramte den 41-årige to gange i låret. Foto: Kenneth Meyer
4 af 5 Fredag skød en 41-årig mand mod to betjente på åben gade i Hvidovre. Foto: Kenneth Meyer
5 af 5 Politiet arbejder på gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere