Sigtelse for drabsforsøg: Snittede og stak med kniv

To mænd og efterlyst makker sigtet for at have snittet og stukket 42-årige mand adskillige gange med kniv i Ruds Vedby

Video: Lind Foto, Byrd

NYKØBING SJÆLLAND (Ekstra Bladet): To mænd på 19 og 21 år og af arabisk og nordafrikansk oprindelse bliver nu fremstillet i grundlovsforhør og afhørt bag lukkede døre.

De sigtes for drabsforsøg ved i fællesskab og efter forudgående aftale at have opsøgt og snittet og stukket en 42-årig mand med i maveregionen 'adskillige gange' med kniv.

Foto: BYRD/Aleksander Christiansen 112 Mand stukket ned ved pizzeria

Det samme gør en tredje person, som politiet har identificeret, mens som det endnu ikke er lykkedes at opspore og anholde.

Overfaldet skal have udspillet sig lørdag omkring klokken 17.40 foran et pizzeria i Ruds Vedby.

 Foto: BYRD/Aleksander Christiansen
Foto: BYRD/Aleksander Christiansen
 

Nægter sig skyldig
Kirstine Laustsen, anklager i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, begærede dørene for de to forhør i retten lukket af for offentligheden.

Hun henviste til sagen alvorlige karakter og det forhold, at en af de tre sigtede mænd stadigvæk er på fri fod.

Først blev den nordafrikansk udseende mand ført ind i retslokalet. Den spinkle mand med stort afrohår og klædt i dna-dragt nægtede sig på stedet skyldig.

Den anden anholdte mand vil blive afhørt senere på eftermiddagen. Begge de sigtede mænd er fra Sorø.

Politiet har meldt ud, at det 42-årige offer for overfaldet blev lørdag aften opereret og meldt uden for livsfare.