Sigtelse: Frivillig forsøgte at voldtage overnattende dreng

35-årig mand varetægtsfængslet - udnyttede ifølge politiet sin egenskab af leder i forening til at begå seksuelt overgreb mod 14-årig

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det var i sin egenskab af leder i en frivillig forening, som blandt andet arbejder med børn og unge, at en 35-årig mand ifølge politiet forleden forsøgte at voldtage en teenagedreng.

Det fremgår af sigtelsen, som manden blev præsenteret for ved Retten i Glostrup lørdag.

Ved retsmødet begærede senioranklager Cecilie Swartz Bak dørene lukket, ligesom mandens beskikkede forsvarer bad om et navneforbud på sin klient.

Dommeren imødekom begge anmodninger, hvorfor Ekstra Bladet er afskåret fra at beskrive detaljer, som kan identificere den sigtede, der nægter sig skyldig.

Dreng videoafhørt
Ifølge den alvorlige sigtelse skete voldtægtsforsøget i mandens hjem mellem 23. oktober klokken 23 og næste morgen klokken 07.00.

Her udnyttede han ifølge sigtelsen sin tilgang til den kun 14-årige dreng, som overnattede hjemme hos manden.

Ifølge sigtelsen 'befølte han drengen på kroppen og hans kønsdele, kyssede ham på halsen og forsøgte at stikke sit lem ind i anus, hvilket ikke var muligt, hvorfor sigtede afstod fra at gøre yderligere'.

Drengen er oven på det anmeldte voldtægtsforsøg både blevet retsmedicinsk undersøgt og videoafhørt, og udover forsøg på voldtægt lyder sigtelsen på 'andet seksuelt forhold og blufærdighedskrænkelse af et mindreårigt barn'.

Selvom den 35-årige nægter sig skyldig, valgte dommeren at varetægtsfængsle manden i 16 dage.

Den afgørelse kærede hans forsvarsadvokat, Peter Berg, til Østre Landsret.

Den nu varetægtsfængslede ønskede ikke via sin advokat at uddybe sit syn på hverken fængsling eller sigtelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere