Sigtelse mod niende person i terrorsag holdes hemmelig

En mand er ved et grundlovsforhør i Odense varetægtsfængslet i fire uger. Anholdelsen udspringer af stor aktion

Få et hurtigt overblik over antiterror-aktionen. Video/redigering: Kenneth Meyer, Rene Schütze, Ritzau Scanpix/Henrik Houlberg.

Den 29-årige mand, der torsdag blev fremstillet i et grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre i Odense, bliver varetægtsfængslet i fire uger frem til 9. januar 2020. Det skriver B.T.

Manden kærer afgørelsen til Østre Landsret.

Fængslingen af manden har relation til onsdagens antiterroraktion.

Det oplyser Fyns Politi.

Grundlovsforhøret foregik for dobbeltlukkede døre. Det har en dommer besluttet ifølge B.T. og DR Nyheder.

Det betyder, at offentligheden end ikke kan få noget at vide om sigtelsen. Men det er blevet oplyst, at den fremstillede er en mand, og at retsmødet udspringer af gårsdagens aktion.

Det vides ikke, hvorfor anklageren har krævet dobbeltlukkede døre, når otte personer nærmest simultant bliver fremstillet i København, hvor dørene kun er lukkede.

Her må offentligheden gerne få sigtelsen at vide.

Ifølge B.T. har sagen i retslokalet i Odense relation til en gård på Fyn, hvor der onsdag blev foretaget en ransagning.

Baggrunden for den store aktion er en mistanke om, at en række gerningspersoner har været i færd med at planlægge et terrorangreb.

I alt 21 blev onsdag anholdt for at skaffe 'remedier', som politiet kalder det, til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.

De syv involverede politikredse var København, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et 'militant, islamistisk motiv' var ved at blive forberedt, oplyste Flemming Drejer, operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), på et pressemøde onsdag.

Krimi Her er de fængslede i terrorsagen

Se syv store terrorsager, der mislykkedes i Danmark. Redigering: Morten Parsner

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere