Sigtelse: Pige voldtaget igennem otte år

En nu 15-årig pige blev ifølge Nordjyllands Politi voldtaget gentagne gange af sin stedfar, fra hun var syv år og indtil anholdelsen af stedfaren i aftes

Det er her ved Retten i Hjørring, at en 50-årig stedfar fremstilles i grundlovsforhør og sigtes for i en periode på otte år gentagne gange at have voldtaget sin nu 15-årige steddatter. (Foto: Ernst van Norde)
Det er her ved Retten i Hjørring, at en 50-årig stedfar fremstilles i grundlovsforhør og sigtes for i en periode på otte år gentagne gange at have voldtaget sin nu 15-årige steddatter. (Foto: Ernst van Norde)

Retten i Hjørring indrammer i disse timer, hvad Nordjyllands Politi mener, har været en otte år lang familietragedie i en landsby nær Hjørring.

En 50-årig mand sigtes for i adskillige tilfælde og igennem en periode på otte år at have voldtaget sin steddatter. Sex-overgrebene fandt sted, fra pigen var syv år og frem til anholdelsen af stedfaren i aftes. Pigen er nu 15 år gammel, og hun har således, ifølge politiet, været offer for sin stedfars gentagne overgreb igennem mere end halvdelen af sit liv.

Se også: Sigtes for voldtægt af datter

Kort efter, at den mørkhårede, fuldskæggede og lurvet udséende mand og sigtede var mødt op i retten, anmodede anklager Karina Schou, Nordjyllands Politi, om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Dommeren fulgte anmodningen, men inden Ekstra Bladets mand på stedet havde forladt retslokalet, stod det klart, at den 50-årige stedfar nægter sig skyldig i sigtelserne. Han ville dog gerne udtale sig efterfølgende under retsmødet.

- Jeg kan intet sige ud over, hvad der står i pressemeddelelsen, siger anklager Karina Schou til Ekstra Bladet med henvisning til den kortfattede mail om sagen, som politiet sendte ud til medierne i morges forud for grundlovsforhøret.

 

Artiklen opdateres

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere