Sigtelse: Skrotfirma købte stjålne kabler fra S-banen

Politiet har anholdt tre mænd på en skrothandel i Københavns Sydhavn, der mistænkes som hælere af stjålne kabler fra S-banen

Her er en mængde kabler på skrotpladsen. Optagelserne er fra sidste år, og det vides ikke, hvor kablerne på billedet stammer fra - se videoen her

En skrothandel på Speditørvej i Københavns Sydhavn mistænkes af politiet for at have købt kobberkabler fra de kabeltyverier, som har lammet togtrafikken på S-banen.

Skrothandlen drives af to mænd fra to kendte københavnske roma-familier, og de blev i går anholdt af politiet sammen med en tredje mand og de sigtes alle for hæleri af Banedanmarks kobberkabler.

Under en ransagning af skrothandlen på Speditørvej 11 fandt politiet en del kabler fra Banedanmark. Der blev fundet to partier Banedanmark kabler på 53 og 39 kilo.

De anholdte på 40, 34 og 40 år fremstilles i Københavns dommervagt torsdag, hvor politiet vil begære dem varetægtsfængslet, sigtet for organiseret hæleri.

nationen - 29. jan. 2015 - kl. 10:08 Hidsige danskere til kabeltyve: Håber I får stød

Kabeltyve_Standup fra Sydhavnen

Ekstra Bladet besøgte skrotpladsen i Sydhavnen torsdag

Stor plads med metalskrot
Der har i lang tid været en massiv trafik til og fra skrothandlen på Speditørvej af fortrinsvis udenlandske biler, der har læsset metalskrot af i baggården til skrothandlen. Det viser videooptagelser, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at den ene af de anholdte den 40-årige ’G’ har betalt skrotsælgerne kontant. Blandt gamle køleskabe og alle andre former for metalskrot har skrothandlen også modtaget store mængder kobberkabler, viser videooptagelserne.

Med hyppige mellemrum har store lastvogne fra to kendte vognmandsfirmaer afhentet skrottet, som er kørt til omsmeltning. Området er på 2810 kvadratmeter, hvor en stor del af pladsen har været brugt til lager af metalskrottet.

De to sigtede, der har kørt den daglige drift af skrothandlen, har tilsyneladende haft en dyr livsstil. Hver dag er de set kørende til skrothandlen i BMW, Mercedes, Maserati og Porsche biler.

artiklen fortsætter under billedet

De to mænd, der driver skrothandlen, blev i dag anholdt og sigtet for hæleri. (privatfoto)
De to mænd, der driver skrothandlen, blev i dag anholdt og sigtet for hæleri. (privatfoto)
 

Bygningen på Speditørvej 11 er lejet, og har længe været kendt som et tilholdssted for tilrejsende romaer. Ofte har 10-15 biler med udlændinge overnattet på stedet.

Videooptagelserne, som Ekstra Bladet har set, viser, at skrothandlen har købt både stort og småt metalskrot. Meget af det ser ud, som om det er klunset i containere. Udlændinge på cykler eller i varebiler er kommet med skrottet og har fået kontant betaling.

Kendt mødested for romaer
I juli forklarede en 44-årig rumæner i Københavns dommervagt, hvor han sammen med to landsmænd blev sigtet for to tricktyverier og et røveri af guldhalskæder fra tilfældige ofre, at pladsen på Speditørvej var stedet, hvor rumænere og romaer mødes i København.

Politiet har længe haft et godt øje til adressen, og de seneste dage har politiet haft observationer mod skrothandlen i forbindelse med mistanken om forbindelse til kabeltyverierne fra S-togs nettet, erfarer Ekstra Bladet.

Kabeltyverierne går ofte ud over s-togspassagerene, som må vente lang tid på forsinkede tog (Foto: Finn Frandsen) Samfund - 27. jan. 2015 - kl. 07:25 TV: Her er kabeltyvenes våde drøm

De tre mænd fra skrothandlen blev anholdt i går kl. 10.24, 11.34 og 11.38. I skrothandlen fandt politiet rester af kobberkabler fra Banedanmark, men politiet kan ikke sige præcist hvilke kabeltyverier, de stammer fra.

Kabeltyverier er en plage for Banedanmark og de tusindvis af S-togs passagerer, der kommer for sent på arbejde, når S-togene ikke kan køre.

Se her, hvad kabeltyvene går efter. (Video: Jonas Reher)

Det er især gået hårdt ud over Køge Bugt-banen, hvor der tirsdag nat blev stjålet 200 meter kabler, der svarer til 400 kilo kobber. Hæler-prisen er 40 kr. pr. kilo, så tyvene har blot tjent 16.000 kr. på kobbertyveriet.

Se også: Sigtet kvinde havde falske smykker i trusserne

1 af 5 Videooptagelser, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, viser, hvordan kabler og andet metalskrot er blevet købt af skrothandlen på Speditørvej.
2 af 5 Her kører en vognmand en stor mængde kabler væk fra skrothandlen.
3 af 5 Store lastbiler har med jævne mellemrum tømt skrotpladsen og kørt metallet til omsmeltning.
4 af 5 Pladsen ved skrothandlen har længe været kendt som mødested for tilrejsende romaer. (Foto: Jakob Jørgensen)
5 af 5 Her håndteres en stor mængde kabler på skrotpladsen med en gaffeltruck. Optagelserne er fra sidste år, og det vides ikke, hvor kablerne på billedet stammer fra.