Sigtelse: Ville bedøve og gasse sine børn

30-årig psykisk uligevægtig kvinde nægtede i et grundlovsforhør at udtale sig foran pressen. Hun er sigtet og varetægtsfængslet for drabsforsøg på sine to små børn

En kvinde fra Odense er blevet varetægtsfængslet - sigtet for drabsforsøg på hendes to børn. (Foto: Ole Frederiksen)
En kvinde fra Odense er blevet varetægtsfængslet - sigtet for drabsforsøg på hendes to børn. (Foto: Ole Frederiksen)

Kender du til sagen, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 30-årig kvinde er blevet fængslet i grundlovsforhør i retten i Odense - sigtet for drabsforsøg på sine to børn på halvandet og fem år.

Ifølge sigtelsen, som blev læst højt i retten, bedøvede kvinden søndag aften ved 22-tiden børnene med sovemedicin, hvorefter hun placerede dem i en bil og førte udstødningsgassen ind i bilen. Hun ville også tage sit eget liv, oplyser Fyns Politi.

En pårørende fik dog underrettet politiet, som nåede frem i tide - og børnene og kvinden selv blev hastet til hospitalet. Hun blev anholdt og sigtet for drabsforsøg omkring klokken 01.

Der er ingen melding om, hvordan børnene har det, men de skulle være uden for livsfare, melder politiet.

Se også: Sigtelse: Kvinde forsøgte at dræbe sine to børn i nat

Kvinden, der er af mellemøstlig afstamning, mødte op i retten helt klædt i sort og virkede meget sørgmodig, fortæller Ekstra Bladets mand i retten.

I sin hånd knugede hun en pakke Kleenex, og gennem sin forsvarer meddelte hun, at hun nægtede at udtale sig, mens pressen var til stede - og dommeren besluttede at dørene skulle lukkes for offentligheden.

Selv sagde hun ikke et ord under den åbne del af retsmødet. Det fremgik således heller ikke, om hun erkender drabsforsøget på de to små børn.

Ifølge dommeren er hun psykisk uligevægtig.

Kender du til sagen, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere