Sigtelse: Ville kvæle kvindelig løber med snor

29-årig mand varetægtsfængslet: Sigtet for voldtægt og drabsforsøg på en kvindelig motionsløber

Få et overblik over sagen her

Københavns Dommervagt (Ekstra Bladet):

En 29-årig mand er onsdag eftermiddag blevet fremstillet for en dommer i Københavns Dommervagt efter et særdeles brutalt overfald på en kvindelig 38-årig kondiløber tirsdag.

Dommeren besluttede som afslutning på grundlovsforhøret, som foregik for lukkede døre, at varetægtsfængsle den sigtede.

Den nu varetægtsfængslede nægter sig skyldig, men hans forsvarer undlod alligevel at kære fængslingen til landsretten.

Se også: Mand fængslet for drabsforsøg og voldtægt af kondiløber

Den formodede gerningsmand, som var iført blåt tøj, blev onsdag eftermiddag ført ind i retslokalet. Her læste anklageren sigtelsen højt for ham, mens en grønlandsk tolk oversatte.

Anklager Søren Harbo informerede, før den mistænkte blev ført ind, Ekstra Bladets udsendte om, at sigtelsen går ud på manddrab og voldtægt af særlig farlig karakter.

Efterladt bevidstløs i buskads
Ifølge sigtelsen forsøgte den anholdte i går at dræbe kvinden, idet han begik vold mod ansigt og hoved og forsøgte at kvæle hende med en snor eller lignende, så hun fik en blødning i hovedet og mistede bevidstheden. Derefter rev han ifølge sigtelsen hendes tøj af og begik voldtægt, før han efterlod hende bevidstløs i buskadset.

På trods af pressens protester valgte dommeren at følge anklagerens anmodning om at lukke dørene af hensyn til efterforskningen.

Forsvareren meddelte, før reporterne blev vist ud, at hans klient nægter sig skyldig og ikke ville svare på spørgsmål under grundlovsforhøret.

Dommeren nedlagde forbud mod at bringe den anholdtes navn frem. Offeret er også beskyttet af et navneforbud med den begrundelse, at hun ikke skal krænkes yderligere.

Anholdt i nat
Allerede før den sigtede blev ført ind i retslokalet, havde dommeren midlertidigt valgt at lukke dørene, da der var nogle kendelser, retten skal diskutere.

Den mistænkte blev anholdt klokken 0305 natten til i dag. Anholdelsen skete efter at overvågningsbilleder fra et kamera i nærheden af gerningsstedet viste, at han var i området på et tidspunkt, politiet mente var interessant i relation til sagen.

Med billederne, som i følge politiet var af en ganske god kvalitet, lykkedes det politifolk i København at finde ud af hvem manden var, finde ham og få ham anholdt. Efter afhøringer og undersøgelser blev han i formiddag sigtet både for voldtægt og drabsforsøg.

Fundet af familiemedlem
Den kvindelige motionsløber var taget ud på løbetur på et tidspunkt mellem 0430 og 05 tirsdag. Da hun ikke vendte hjem, blev familiemedlemmer bekymret.

Det var et familiemedlem, som klokken 15 i går fandt kvinden liggende bevidstløs, ilde tilredt og delvist afklædt i et område Ved Sporsløjfen på Østerbro. Hendes puls var da meget lav, og politiet udtalte tirsdag aften, at hun havde været i livsfare.

Kvinden ligger på hospitalet og er nu stabil, men holdes i koma, og hun har derfor ikke kunnet afhøres.

I følge politiet var hun en ganske almindelig borger, som ville ud på en løbetur, som mange andre gør.

Interaktivt element

Hjemløse
I området Ved Sporsløjfen, hvor kvinden blev fundet, ligger der flere sportsarealer, boldbaner og tennisbaner. Det er samtidig et område, hvor hjemløse finder ly for natten.

Dommeren skal under grundlovsforhøret vurdere politiets indicier eller beviser mod manden, og om materialet holder til en varetægtsfængsling.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen