Sigtet dødsbilist i retten i kørestol

Varetægtsfængslet efter voldsom dødsulykke, der kostede 29-årig mand livet

Det var sent søndag aften, at den sorte Mercedes var involveret i en dødsulykke. (Foto: Kenneth Meyer)
Det var sent søndag aften, at den sorte Mercedes var involveret i en dødsulykke. (Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget ? Tip os på 1224@eb.dk/sms 1224 (koster alm. sms-kontakt)

Efter godt fem dage på sygehuset, var en 42-årig mand endelig frisk nok til blive fremstillet i grundlovsforhør.

Her er han sigtet i en sag om trafikdrab, der skete sent søndag aften i krydset mellem Slotsherrensvej og Sommerfuglevej i Rødovre.

Ulykken kostede en 29-årig mand livet.

En 29-årig mand blev erklæret for død på stedet, efter at han blev ramt af en bil, der ifølge politiet kørte over for rødt lys. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 4. apr. 2016 - kl. 04:03 Bilist kørte over for rødt: Mand dræbt

Allerede dagen efter - mandag - blev den 42-årige fremstillet  for en dommer uden selv at være at tilstede , såkaldt in absentia. , da han selv var kommet voldsomt til skade ved ulykken. Her blev han varetægtsfængslet frem til foreløbigt 19. april.

Trillet ind i kørestol
Ved dagens grundlovsforhør ved Retten i Glostrup sad manden i kørestol, der blev trillet ind i retslokalet af betjente.

Hans ansigt havde flænger efter flere skader, og han havde bandage, der gik fra øre til øre, hen over panden.

Manden var iført blåt fængsels-tæningstøj af bomuld og så svært groggy ud.

Han er sigtet for at have ført den store Mercedes, som politiets teknikere har målt til at køre 129 km på ulykkestidspunktet. Sådan lød det i sigtelsen.

Ulykkesbilen, en Mercedes kørte over for rødt lys med mindst 129 km/t, lyder politiets sigtelse mod den 42-årige bilist. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 4. apr. 2016 - kl. 13:27 Døds-bilist fængslet: Politiet har mistanke om kokain-kørsel

I lyskrydset blev en VW Passat påkørt med så voldsom kraft, at chaufføren af den bil - en 29-årig mand - døde af sine kvæstelser.

Kokain og intet kørekort
Den 42-årige er sigtet for at være påvirket af kokain i forbindelse med ulykken. Desuden havde han ikke noget kørekort.

På sig havde han lidt under et gram kokain, da han blev anholdt kort efter ulykken.

Han nægter sig skyldig, og ved dages retsmøde ønskede han ikke at udtale sig, lød det fra hans beskikkede advokat.

Det ville han først gøre, når han havde fået sin egen advokat på banen, lød det.

I alt var der tre personer i den sorte Mercedes. De andre to slap med mindre kvæstelser.

Af anklageren blev retsmødet begæret holdt for lukkede døre, og det ønske efterkom dommeren, Elisabeth Michelsen.

Derfor er yderligere detaljer om sagen ikke kommet offentligt frem.

Ved dages retsmødet bestemte dommeren, at manden skulle forblive varetægtsfængslet, foreløbig frem til 19. april.

1 af 2 Politiets teknikere og en ambulance på stedet, hvor den voldsomme ulykke fandt sted. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Det var sent søndag aften, at den sorte Mercedes var involveret i en dødsulykke. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere