Sigtet for brutalt drab: Bogholder stukket 54 gange

I sigtelsen mod 30-årig mand fremgår det, at drabet muligvis blev begået i forening med andre gerningsmænd

Den dræbte fra Aldersrogade køres væk (Video: Mogens Flindt)

Københavns Dommervagt (Ekstra Bladet): En 30-årig mand fra Cameroun bliver torsdag middag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for det brutale knivdrab på en 70-årig bogholder fra København.

Det ældre offer blev fundet dræbt 24.maj i år i Aldersrogade i København Ø.

Ifølge politiets sigtelse blev den 70-årige tildelt ikke mindre en 54 stik under det voldsomme drab. Af sigtelsen fremgår det også, at politiet arbejder ud fra en teori om, at den 30-årige begik drabet i forening med en eller flere medgerningsmænd.

Se også: Mand anholdt for brutalt drab på bogholder

Den 30-årige sigtede mand var iført blå cowboybukser og en skjorte, da han tog plads i dommervagten her til formiddag.

Gennem en tilkaldt tolk svarede han sagte og med en forsigtig stemme på dommerens spørgsmål til fødselsdato og navn.

Manden oplyste, at han gerne ville udtale sig til retten, men at han nægter sig skyldig i drabssigtelsen.

Foto: Mogens Flindt 112 - 1. jun. 2017 - kl. 11:04 Direktør fandt bogholder myrdet: Genoplivning var ikke muligt

Efterfølgende blev dørene lukket på specialanklager Jakob Buch-Jepsens begæring af hensyn til efterforskningen.

- Det her er en meget alvorlig sag, og der kan være medgerningsmænd på fri fod. Derfor lukker jeg dørene, lød det efterfølgende fra dommeren.

Ifølge politiet er drabet fundet sted om aftenen 24. maj mellem klokken 18.15 og 20.25 på anden sal i ejendommen på Aldersrogade.

Den drabssigtede er ikke dansk statsborger og har befundet sig i Danmark siden 2009.

- Han kender ikke umiddelbart den dræbte, sagde efterforskningsleder Carsten Ahrends tidligere i dag til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere