Sigtet for drab: Slog sin kone med en håndvægt

I retten i Lyngby er en 80-årig mand sigtet for manddrab på sin kone

Politiet spærrede hele villavejen af, da de havde fundet kvinden (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet spærrede hele villavejen af, da de havde fundet kvinden (Foto: Kenneth Meyer)

En 80-årig mand er i dag blevet sigtet for manddrab på sin kone.

Ifølge sigtelsen skulle han have slået sin kone gentagne gange i baghovedet med en håndvægt. 

Han erkender sig skyldig i vold med døden til følge, men nægter at udtale sig. 

Den 80-årige mand ankom til retten i Lyngby i en blå heldragt med et hvidt hospitaltæppe over sig. Han havde tydelige mærker på kroppen efter det trafik-uheld, som han i går var involveret i. Hans ene øje var blåt og hans gang var rolig.  Han gav udtryk for, at han følte sig utilpas i retten.

Se også: Sigtelse: Mand har dræbt sin kone

Under grundlovsforhøret kom det frem, at sigtede tidligere har været i psykiatrisk behandling. 

Efter den 80-årige var kørt galt i bil, fortalte han, at hans kone lå død derhjemme. Da politiet kørte ud for at bekræfte den 80-åriges påstand, fandt de konen livløs. Under grundlovsforhøret kom det frem, at sigtede sagde følgende til en sygeplejerske på Hillerød Sygehus:

- Jeg er nødt til at fortælle dig noget, jeg har slået min kone ihjel.

Se også: Nabo om familietragedie: Meget uventet

Hun blev erklæret død af akutlægen efter livreddende førstehjælp i huset.

- Jeg kørte forbi klokken kvart i fem, hvor der holdt en lægeambulance og en almindelig ambulance og fire politibiler. Lidt senere kører jeg forbi igen, hvor ambulancerne er væk, men så holder der lige pludselig ni politivogne. Det er både blå patruljevogne med hunde, almindelige politibiler og indsatsleder, der var der. Og så gik de rundt i hvide dragter, fortalte en læser i går til Ekstra Bladet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere