Sigtet for drabsforsøg: Angreb kvinde med kniv

Kvinden er nu udenfor livsfare

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Syd- og Sønderjyllands Politi har natten til onsdag anholdt en 23-årig mand fra Toftlund-området og sigtet ham for drabsforsøg.

Klokken 2.45 kom der fra en adresse i Toftlund-området en anmeldelse om, at en 26-årig kvinde var blevet angrebet af en mand med en kniv. Det viste sig, at kvinden havde livstruende skader fra kniven på halsen. Hun er nu udenfor livsfare.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet kunne klokken 4.17 anholde den formodede gerningsmand, som var flygtet fra stedet.

- Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Tidspunktet kendes endnu ikke. Anklagemyndigheden vil formodentlig anmode om lukkede døre, skriver politiet.

Det er uklart, hvordan den anholdte mand stiller sig til sigtelsen.

Politiet oplyser, at man ikke ønsker at komme med yderligere detaljer om overfaldet.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere