Sigtet for Eddie-drab vil kæmpe for løsladelse

Trio er sigtet for at have dræbt og brændt 39-årig mand

Få et overblik over den mystiske og makabre sag her. Video/foto: Rene Schütze. Produktion: Emma Svendsen.

Den 52-årige svensker, der er sigtet for at have dræbt Eddie Karl-Johan Christensen og brændt liget i forening med to andre på en ejendom i nærheden af Frederikshavn, vil kæmpe for løsladelse, når hans varetægtsfængsling udløber i dag. Det oplyser hans forsvarer Karina Skou.

- Min klient nægter sig skyldig og har et ønske om at blive løsladt, siger hun.

Den 52-årige svensker blev først varetægtsfængslet in absentia, sigtet for drabet på Eddie Karl-Johan Christensen, men han kom selv frivilligt tilbage til Danmark fra Sverige og bev anholdt ved færgeterminalen. Foto: Rasmus Skaftved
Den 52-årige svensker blev først varetægtsfængslet in absentia, sigtet for drabet på Eddie Karl-Johan Christensen, men han kom selv frivilligt tilbage til Danmark fra Sverige og bev anholdt ved færgeterminalen. Foto: Rasmus Skaftved

Til gengæld har den mandlige del af ægteparret, der også er fængslet og sigtet for drabet, en 45-årig svensk mand, valgt en frivillig fristforlængelse.

- Jeg har sammen med min klient vurderet, at det på nuværende tidspunkt i sagen ikke tjener noget formål at protestere mod fortsat fængsling, hvorfor min klient på skriftligt grundlag accepterer fængsling i yderligere fire uger, siger Jette Marie Larsen og tilføjer:

- Min klient nægter sig fortsat skyldig og har afgivet forklaring til politiet og i retten.

Her på den 52-årige, drabssigtede eks-kaptajns landejendom ved landsbyen Elling nord for Frederikshavn boede det sigtede ægtepar angiveligt i en af hovedbygningerne, mens den nu afdøde Eddie Karl-Johan Christensen opholdt sig i en campingvogn på grunden.Foto: René Schütze 112 - 31. maj. 2020 - kl. 17:35 Eddie skudt og brændt: - Man fatter det ikke

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med forsvareren for den 46-årige britiske kvinde for at høre, hvorvidt hun vil have sin fængsling prøvet af en dommer. Hendes forsvarer har tidligere oplyst, at hun også nægter sig skyldig.

Krimi Trio sigtet i brutal drabssag: Kaptajnen og det kærlige ægtepar

De to første retsmøder i sagen er foregået for henholdsvis dobbeltlukkede og lukkede døre, og anklager Kim Kristensen vil fortsat gå efter, at offentligheden ikke skal have indsigt i politiets materiale i den mystiske og makabre sag.

- Jeg vil begære, at retsmøde skal foregå for lukkede døre af hensyn til den fortsatte efterforskning. Sagen er stadig på et indledende stadie, siger han. 

Fristforlængelsen starter klokken 9 i Retten i Hjørring og sker via videolink.

Drabsofferet boede i en campingvogn på en af de sigtedes landejendom. Foto: René Schütze
Drabsofferet boede i en campingvogn på en af de sigtedes landejendom. Foto: René Schütze

Se også: Eddie-sagen: Tre sigtet for drab