Sigtet for hjemmerøveri: Krævede penge og narko

Offer på skadestuen - slået med askebæger under tumult

En 32-årig mand med somaliske rødder er her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for deltagelse i et hjemmerøveri.

Det var torsdag morgen, at to-tre mænd trængte ind hos offeret, der bor på Borgbjegvej i Københavns sydvest-kvarter.

I følge sigtelsen, der blev læst op i i retten, krævede de her narko og penge ligesom lejligheden blev gennemrodet.

Under episoden blev offeret slået i hovedet med et askebæger, så han skulle sys.

Afrikaneren nægter sig skyldig. til gengæld ville han gerne forklare sig ved grundlovsforhøret.

Men, inden det kom så vidt, begærede anklager, Helle Just, dørlukning i sagen.

Det skete med begrundelsen om, at er stadig var foreløbigt uidentificerede medgerningsmænd på fri fod.

anmodningen valgte dommeren at efterkomme.

Til Ritzau har central vagtleder ved Københavns Politi fortalt, at de indtrængende mænd ikke fik noget bytte med sig, da de forlod lejligheden.

I følge vagtlederen kendte offer og gerningsmænd tilsyneladende ikke hinanden forud for røveriet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere