Sigtet for Illum-røveri: Truede personalet med pistol

En 36-årig russisk mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, mistænkt for det voldsomme røveri. Han erkender sig skyldig.

Politiet begyndte torsdag aften en intensiv menneskejagt, efter mindst to mænd røvede en guldsmed i stormagasinet Illum. En 36-åtig mand blev anholdt tæt ved Rundetårn. Tre unge mænd var til stede under episoden og filmede det voldsomme røveri. Video: privatoptagelser

DOMMERVAGTEN I KØBENHAVN (Ekstra Bladet): Røveren var bevæbnet med en hammerlignende genstand og en pistol, da han indfandt sig i Illum på Strøget i København torsdag eftermiddag.

Politiet anholdt efterfølgende en 36-årig mand, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København, mistænkt for røveriet. Den skaldede mand med skægstubbe kom ind i retten iført blå overtræksdragt.

Han sigtes for røveri af særlig grov beskaffenhed, ved i forening med en eller flere uidentificerede gerningsmænd at have truet personalet i guldsmeden Bucherer i Illum, til at udlevere genstande.

Den 36-årige erkender sig skyldig i sigtelsen. Der er navneforbud og lukkede døre i sagen.

Hammer og pistol
Den 36-årige mand samt de formodede, uidentificerede gerningsmænd, var ifølge sigtelsen maskeret under røveriet og havde medbragt en hammerlignende genstand og en pistol.

Med pistolen skulle han ifølge sigtelsen have truet personalet, hvorefter han med den hammerlignende genstand skulle have knust glasmontrer og snuppet en identificeret mængde ure og forladt forretningen.

Røveriet skete ifølge sigtelsen cirka klokken 16.45 torsdag, hvor mindst en person trængte ind i stormagasinet.

112 - 6. dec. 2018 - kl. 17:14 Menneskejagt efter 'voldsomt' røveri i stormagasin

Byen lukket ned
Da Københavns Politi fik de første meldinger ind fra vidner i Illum, lød de blandt andet på, at en mand var set vifte og true med en pistol. Herefter blev Indre By i løbet af meget kort tid fyldt med kampklædt politi.

Da politiet ikke med det samme kunne anholde en eller flere mistænkte, fik det kampklædt politi til at strømme til knudepunkter som Nørreport Station og Kongens Nytorv, ligesom S-tog og metro ikke stoppede på hverken Nørreport eller Kongens Nytorv station dele af torsdag aften.

Se også: 'Intensiv menneskejagt' efter Rolex-røveri: - Det er i den grove ende

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ur-afdelingen blev med det samme spærret af, så det kunne undersøges for tekniske spor. Resten af stormagasinet var dog åbent det meste af aftenen som normalt. Foto: Olivia Loftlund.
Ur-afdelingen blev med det samme spærret af, så det kunne undersøges for tekniske spor. Resten af stormagasinet var dog åbent det meste af aftenen som normalt. Foto: Olivia Loftlund.
 

Sket før
Det er ikke første gang, at guldsmeden Bucherer er udsat for et voldsomt røveri. I november sidste år, slap flere gerningsmænd afsted med kostbare ure for en værdi på op mod seks millioner kroner

Her viste et internationalt politi-samarbejde at det var en gruppe røvere fra Serbien og Montenegro, der havde begået en serie røverier mod juvelerer i Europa, herunder et brutalt kup mod urforhandleren Bucherer i Illum på Strøget i København.

De mentes at komme fra den professionelle bande 'De Lyserøde Pantere'.

Den tredje gerningsmand fra røveriet i Illum. Politifoto. 112 - 12. okt. 2018 - kl. 19:52 'De Lyserøde Pantere' slog til i Illum: Røvede ure for seks millioner kroner

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen