Sigtet for lægedrab tidligere dømt for stalking: 'Jeg kunne ikke leve uden din kærlighed. Farvel'

Manden, der nu er sigtet for brutalt drab, indrømmede at have stalket en kvinde og truet med selvmord, mens han afsonede dom for en lang række andre forbrydelser

Ekstra Bladets krimiredaktør udlægger her sagen. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

'Kære (navn udeladt, red.). Om ca. 45 min er jeg død. Jeg kunne ikke leve uden din kærlighed. Farvel.'

Sådan lyder det i en sms, som den sigtede for drabet på en 58-årig læge i Tisvildeleje i 2013 sendte til en kvinde, som han havde polititilhold mod at kontakte.

Politiet rykkede ud med hunde og teknikere for at undersøge det hus, hvor den nu drabssigtede opholdt sig i Nordsjælland. Foto: Tariq Mikkel Khan Krimi Charlottes sidste minutter var frygtelige

Beskeden er langtfra det eneste tilfælde, hvor den i dag 54-årige mand forbrød sig mod tilholdet.

I dombogen fra byretssagen mod manden i 2015, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår det, at han på 15 datoer fordelt over et halvt år - frem til marts 2014 - utallige gange henvendte sig til kvinden. Henvendelserne skete på snart sagt alle tidspunkter af døgnet og fra tre forskellige mobilnumre samt via mail.

Manden, som på et tidspunkt forsøgte sig som lokalpolitiker, indrømmede samtlige tilfælde af den stalking-agtige adfærd, som i øvrigt fandt sted, mens han afsonede en dom for adskillige andre forhold.

Dræbt i eget hjem
Tyveri, falsk anmeldelse, dokumentfalsk, underslæb, bedrageri, brugstyveri af motorkøretøj samt flugt som anholdt eller fængslet er blot nogle af de forhold, som byretten dømte ham for i 2013. Her blev han idømt to et halvt års fængsel.

Den nu drabssigtede og varetægtsfængslede blev ikke idømt tillægsstraf for at have stalket kvinden, men blev dømt til at betale sagens omkostninger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet ransagede et sommerhus i Nordsjælland, hvor den sigtede havde boet op til anholdelsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Politiet ransagede et sommerhus i Nordsjælland, hvor den sigtede havde boet op til anholdelsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

I den aktuelle sag er den 54-årige mand fra Nordsjælland sigtet for 30. april at have dræbt den 58-årige Charlotte Asperup med 19-20 slag mod hovedet, muligvis med et koben. Kvinden blev dræbt i sit eget hjem i Tisvildeleje i forbindelse med, hvad politiet ifølge sigtelserne mod manden betragter som et hjemmerøveri.

 

Den 58-årige læge Charlotte Asperud blev dræbt i sit hjem i Tisvildeleje i Nordsjælland. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den 58-årige læge Charlotte Asperud blev dræbt i sit hjem i Tisvildeleje i Nordsjælland. Foto: Tariq Mikkel Khan

Den 54-årige mand nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham, og han ønskede under grundlovsforhøret i sagen heller ikke at udtale sig.

Charlotte Asperud blev overfaldet i sit hjem af en gerningsmand, hvis stemme blev optaget. Politifoto 112 - 14. maj. 2019 - kl. 10:41 Drab: Charlotte fik 19-20 slag i hovedet

Skærm

Hent flere
Hent flere