Sigtet for Nørrebro-skyderi: Pistolen var ikke skarpladt

Den 29-årige mand, der blev anholdt under tumult på Nørrebro, erkender at have skudt - men det var løse skud

Her har politiet fat i den anholdte (Video: Privat)

Dommervagten, København

En 29-årig mand blev søndag fremstillet i Københavns Dommervagt sigtet for at have skudt op i luften midt i en folkemængde under et muslimsk optog lørdag eftermiddag på Nørrebo.

Manden var iført blåt fængselstøj og havde tydelige skrammer i ansigtet, efter han var blevet angrebet af flere personer under optoget.

Den 29-årige er blevet sigtet for to forhold: 'Våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder' samt for  'at havde udsat forbipasserendes liv og førlighed for fare ved at have afgivet flere skud'.

Sådan så det ud efter skyderiet på Nørrebro. (Foto: Privat) Samfund - 24. okt. 2015 - kl. 22:43 Ekspert efter skudepisode: Derfor frygtede de religiøst motiv

Inden retten lukkede dørene af hensyn til den videre efterforskning, erkendte manden via sin forsvarer at have skudt, men at pistolen ikke var skarpladt.

- Han erkender omstændighederne delvist, men ikke at der var tale om et skarpladt våben, sagde advokat Knud Vedelsby.

Men da politiet ikke har fundet pistolen endnu, kan den 29-åriges forklaring ikke bekræftes. Politiet mener, at den 29-årige måske har fået hjælp til at skaffe pistolen af vejen.

Politiet har tidligere forklaret, at manden følte sig truet og trængt op i en krog.

- Han har haft grund til at gå rundt med et våben, forklarede central efterforskningsleder hos Københavns Politi, Henrik Vedel tidligere på dagen.

Sådan så det ud efter skyderiet på Nørrebro. (Foto: Privat) 112 - 25. okt. 2015 - kl. 07:37 Skud på Nørrebro var del af internt opgør

Politiet vil på nuværende tidspunkt heller ikke oplyse, hvad der ligger bag det interne opgør mellem manden og gruppen af mænd, der overdængede ham med slag og spark, inden politiet fik ham bragt i sikkerhed.

Episoden fandt sted ved 15.30-tiden ud for nummer 259 på Nordre Fasanvej.

Mændene havde deltaget i et optog i forbindelse med dødsdagen for martyren Imam Hussein, nevø af profeten Muhammed, som blev myrdet i Kerbela i Irak i 680.

Den 29-årige er blevet varetægtsfængslet til 11. november. Både af hensyn til politiets videre efterforskning og på grund af risikoen for, at han muligvis kunne finde på at flygte og unddrage sig forfølgelsen af sagen. Den 29-årige er angiveligt uden fast bopæl.

Ved fængslingen vurderede retten kun sigtelsen for våben-besiddelsen, men ikke sigtelsen for at have bragt andres liv og førlighed i fare ved at have affyret skud på åben gade midt i en stor menneskemængde.

Politiet forsøger nu at identificere de personer, som gav den 29-årige et ordentligt lag tæsk i forbindelse med skudepisoden.

Se det store kaos her (Video: Privat)

1 af 2 Her bliver den 29-årige pågrebet efter skudepisoden (privatfoto)
2 af 2 Den 29-årige fik tæsk af personer i optoget og blødte fra hovedet, da han blev pågrebet. (Privatfoto)