Sigtet for omtalt Christiania-stenkast: Kvinden i sommerkjole fængslet igen

Ifølge sigtelsen kaldte den 51-årige kvinde blandt andet en betjent for skøge og politisvin

Den 51-årige kvinde fra videoen er atter fængslet efter uroligheder på Christiania. Video: Local Eyes

Billederne af den spinkle kvinde i den lyse kjole, der blev skubbet af en betjent gik sin gang i både landsdækkende medier og på de sociale medier.

Videoklippet viste, hvordan kvinden iklædt en lys kjole løb frem mod nogle betjente, hvorefter hun blev skubbet, faldt over en en cykel og slog baghovedet ned i jorden. Efterfølgende blev kvinden dog selv anholdt og fængslet, sigtet for stenkast mod politiet.

Nu er den 51-årige kvinde atter bag tremmer. Fredag blev hun fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret - sigtet for vold og trusler mod flere uniformerede og civile betjente, der var til stede på Christiania. Hun nægter sig skyldig.

Skøge og politisvin
Ifølge sigtelsen pegede hun på en kvindelig betjents pistol og udtalte 'og så tager jeg den der', mens hun pegede på betjentens hoved og lavede en skydebevægelse med hånden.

Samme betjent kaldte hun for 'skøge og politisvin' og sagde, 'du ligner en terrorist, tag til Afghanistan, din oldemor skal nok dø på grund af dig'. Hun sluttede af med at kalde den kvindelige betjent en løgner og lyseslukker.

Kvinden, der har grønlandsk afstamning og angiveligt havde en promille på 1,7, er desuden sigtet for at have anstiftet og deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden sammen med en større gruppe identificerede og uidentificerede personer.

Af sigtelsen fremgår det, at hun optrådte højlydt, hvilket medførte dårlig stemning, hvorefter nogle i gruppen kastede sten og andre kasteskyts efter politiet.

Ked af det
Anklageren dokumenterede flere forklaringer fra politifolk, der beskrev de tumultagtige scener, som var opstået i forbindelse med politiets tilstedeværelse på Christiania. Episoden skete kun få dage efter, politiet måtte afgive varselsskud, da de blev angrebet med sten på Fristaden.

Episoden med stenkast og skub blev filmet og siden delt på de sociale medier. Foto: Privatfoto 112 - 21. aug. 2018 - kl. 22:01 Kvinde løsladt i opsigtsvækkende Christiania-sag

Kvinden forklarede selv i retten, at hun har mange sager med vold mod politiet. Det er altid sket, når hun er fuld eller skæv af stoffer. Så bliver hun en anden person, men når hun er blevet ædru igen, bliver hun meget ked af det.

Kvinden blev varetægtsfængslet i 19 dage. Sagen om stenkast mod politiet fra i sommer skal for retten i begyndelsen af det nye år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere