Sigtet for overgreb på 10-årig: Fundet død i celle

En mand, der sad varetægtsfængslet og sigtet for overgreb på en 10-årig pige, har begået selvmord i arresten i Hobro

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

59-årig mand, der er sigtet for et sexovergreb på en 10-årig pige, har begået selvmord i sin celle i Hobro Arrest. Det skriver Lokalavisen Aarhus, der har talt med vagtchefen i Østjyllands Politi. Kriminalforsorgen bekræfter ligeledes dødsfaldet overfor Ekstra Bladet.

- Vi fik en anmeldelse klokken 08.21 om, at en indsat i Hobro Arrest havde taget sit eget liv. Vi rekvirerede en ambulance. Mere detaljeret vil jeg ikke sige det. Det er en tragisk sag. Men jeg kan bekræfte, at manden tog sit eget liv, siger han til mediet.

Manden blev varetægtsfængslet torsdag, men ved Retten i Aarhus nægtede han sig skyldig.

Mor varetægtsfængslet
Den 10-årige piges mor er ligeledes varetægtsfængslet. Hun nægter at udtale sig i sagen.

Ifølge Lokalavisen Aarhus har den 59-åriges søster delt en besked på hans Facebook-side:

'Lille skat ... dejlige bror og en kammerat der bare ALTID var der for os alle du var så meget guld / desværre med en sort side som har rystet os alle så meget ... uanset skal du vide jeg elsker dig så meget men er så usigelig ked af det ... RIP'

Hjælp til selvmordstruede

Hvis du har tanker om at begå selvmord - eller frygter, at et andet menneske vil begå selvmord - så er der mange muligheder for hjælp. Livslinien er en landsdækkende frivillig organisation, hvor der tilbydes både telefon-rådgivning og rådgivning over nettet.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

Læs mere Livsliniens hjemmeside HER.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere