Sigtet for tre ældre-drab fik musiker med på festival

Med talegaverne på plads fik manden, der er sigtet for tre drab på Østerbro, charmeret sig ind hos en dansk musiker. I dag skal den sigtede i retten igen, når hans varetægtsfængsling udløber

Få et overblik over sagen her. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

I dag skal varetægtsfængslingen af den 26-årige mand, der er sigtet for tre drab på ældre mennesker, vurderes af en dommer i Københavns Byret. Der er afsat tre kvarter.

Han blev varetægtsfængslet frem til 2. april for drab og hjemmerøveri mod en 81-årige kvinde på Østerbro i København, men mens han sad i arresten i Vestre Fængsel, blev han præsenteret for yderligere to sigtelser for drab på en 80-årig mand og en 83-årig kvinde i samme ejendomskompleks.

Dermed er hans verden pt. en helt anden end den, som de mennesker, han omgav sig med op til sin anholdelse, kender til.

Ekstra Bladet har talt med flere personer, der kender ham fra musikmiljøet.

En ung musiker, der gennem tre måneder havde et tæt samarbejde med den nu drabssigtede, beskriver ham som en person, der på ydersiden virkede til at have styr på tilværelsen og var ufattelig god til at snakke med mennesker.

Den 26-årige fik blandt andet musikeren, der ønsker at være anonym, på plakaten til Sort Distortion og sagde, at han ville lave en musikvideo med en Aston Martin som rekvisit. 

- Han fortalte, at han kunne skaffe mig ind til alle mulige vildt store ting. Altså mig, der bare lige var startet og ikke havde noget navn.

- Der var ikke nogen grund til, at de store aktører skulle hjælpe eller følge mig. Alligevel fik han mig på Sort Distortion.

Sort Distortion arrangerer koncerter med musikere, der har afrikanske rødder. Blandt andet har de arrangeret fester under den store københavnske gadefest Distortion.

De tre ofre boede alle i samme lille boligforening på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Jonas Olufson 112 - 31. mar. 2019 - kl. 06:06 Graver i trippeldrabs-sigtets historie

Havde ingen penge
Der var dog på et punkt, hvor den sigtede slet ikke havde styr på det, ifølge samarbejdspartneren.

- Han havde aldrig penge. Aldrig. Jeg har kun oplevet, at han har betalt for noget en gang, og det var min mad til en koncert i Kødbyen. Han var altid 'broke' og spurgte om penge fra alle mulige mennesker. Det kunne bare være 200 kroner, så han kunne komme rundt.

- Hvad tænkte du om, at din manager ikke havde penge?

- Der var to ting, der var karakteristisk ved ham. Han havde ingen penge, og han havde aldrig nogensinde strøm på sin mobiltelefon. Som i aldrig, siger musikeren, der aldrig selv lånte penge til den sigtede.

Kun fordi en person undrede sig over de mange dødsfald i bebyggelsen og kontaktede politiet, kom der gang i efterforskningen på Vangehusvej Østerbro i København. Foto: Mogens Flindt Meninger Kurt Kragh: Begik han de perfekte drab

Splittede op
Efter en koncert, der kiksede totalt, valgte musikeren at stoppe samarbejdet med den drabssigtede.

- Det var en rigtig, rigtig lortedag og føltes næsten som en film. Intet gav mening. Han troede, at han var rigtig god til at være manager. Men det var han ikke. Han kunne ikke finde ud af penge, planlægning og organisering. Han kunne tage kontakt til folk og samle folk.

- Jeg forstod ikke, hvordan han kendte så mange fede mennesker i industrien. Han var svær at tage seriøst, men mange havde tillid til ham.

Selvom de to splittede op og mistede kontakten, er musikeren overrasket over, at den 26-årige nu er mistænkt i en drabssag.

Det 81-årige offers rollator står tilbage i opgangen, hvor hun boede. Normalt skulle man ringe til hendes mobil, før hun åbnede sin dør. Foto: Mogens Flindt 112 - 15. mar. 2019 - kl. 13:42 26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt

Senest musikeren så den sigtede var til en koncert i februar. Få dage inden det første drab blev begået.

- I mine vennegrupper har vi snakket lidt om, hvorvidt der var nogen af os, der kendte ham godt nok til at vide, hvad han havde lavet før. Det var der ikke.

- Han kom bare ud af det blå. Folk kender ham ikke. Ingen har haft en dybere relation med ham. Men jeg håber, at han får den hjælp, han skal have.

Ekstra Bladet kender musikerens fulde identitet.

Tidligere har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan en anden musiker havde et professionelt forhold til den sigtede:

Se også: Sigtet for ældredrab: Begik sig i musikmiljøet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere