Sigtet for tre ældredrab vil løslades

Er sigtet for tre drab på ældre i samme ejendomskompleks

Få et kort overblik over den usædvanlige sag her. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der bliver mulighed for at få lidt mere indsigt i politiets efterforskning mod den 26-årige mand, der er sigtet for tre drab på ældre mennesker i samme boligkompleks på Østerbro i København, når hans varetægtsfængsling udløber 2. april.

Der bliver nemlig ikke tale om frivillig fristforlængelse, men derimod et retsmøde, hvor han vil kæmpe for at blive løsladt. Det fortæller hans forsvarer, Mie Sønder Koch, der besøgte sin klient mandag

- Der kommer til at være et retsmøde. Han vil gerne frem for retten. Jeg ved så ikke endnu, om det bliver fysisk fremmøde i retten eller via videolink, som det typisk er.

Hvis fristforlængelsen sker via videolink, vil det ske fra dette rum i Vestre Fængsel, hvor den sigtede sidder med sin forsvarer. Det bliver så transmitteret til retssalen i Københavns Byret, hvor dommer, anklager og tilhørere sidder. Foto: Kriminalforsorgen
Hvis fristforlængelsen sker via videolink, vil det ske fra dette rum i Vestre Fængsel, hvor den sigtede sidder med sin forsvarer. Det bliver så transmitteret til retssalen i Københavns Byret, hvor dommer, anklager og tilhørere sidder. Foto: Kriminalforsorgen
 

- Hvorfor vil han gerne frem?

- Han nægter sig skyldig, og derfor synes han ikke, det er rimeligt,  at han sidder varetægtsfængslet. Så det er med en begæring om løsladelse, siger hun og fortæller, at der tirsdag blev afleveret yderligere materiale fra politiet på hendes kontor, som hun endnu ikke har haft lejlighed til at se igennem.

Tre ældre mennesker er ifølge politiets sigtelse mod en ung mand blevet slået ihjel i løbet af fire uger på Vangehusvej på Østerbro i København. Han nægter sig skyldig. Foto: Jonas Olufson Krimi Sigtet for tre drab: Tidligere dømt for voldtægt og drabsforsøg

- Men ellers vil jeg sige, at det materiale, jeg har modtaget efter grundlovsforhøret, ikke er særligt omfangsrigt. Og det er også på den baggrund, at han ønsker at komme frem for retten, siger hun.

De tre ofre boede alle i samme lille boligforening på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Jonas Olufson
De tre ofre boede alle i samme lille boligforening på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Jonas Olufson
 

Foreløbigt har retten kun taget stilling til mistankegrundlaget for ét drab ved et grundlovsforhør 9. marts. Nemlig den 81-årige kvinde, der blev fundet død 8. marts i år og kickstartede politiets efterforskning, fordi hendes pårørende opdagede, at hendes kreditkort blev misbrugt efter hendes død. Politiet mener, at hun blev dræbt 7. marts.

Tre ældre mennesker er ifølge poiltiets sigtelse mod en ung mand blevet dræbt i løbet af fire uger. Han nægter sig skyldig. Foto: Jonas Olufson 112 - 17. mar. 2019 - kl. 12:06 Derfor kan drab skjules som naturlig død

Senere er den 26-årige altså yderligere blevet sigtet for to drab på en 83-årig kvinde 7. februar og en 80-årig mand 2. marts. Kvinden var allerede blevet kremeret, da politiet kom på sporet af den mulige seriedrabssag. 

Mie Sønder Koch fortæller, at hendes klient efter omstændighederne har det okay.

- Udover at det selvfølgelig overhovedet ikke er rart at sidde varetægtsfængslet og så særligt for noget, som man mener, man er uskyldig i. Og så har man jo altid en masse praktiske ting, som man ikke kan få løst, når man ikke har været forberedt på at blive anholdt og revet væk fra sin hverdag. Så der er en masse praktiske ting, som selvfølgelig går ham på, at han ikke kan få løst. Og det forsøger jeg så at hjælpe med via politiet, siger hun.

Det 81-årige offers rollator står tilbage i opgangen, hvor hun boede. Normalt skulle man ringe til hendes mobil, før hun åbnede sin dør. Foto: Mogens Flindt 112 - 15. mar. 2019 - kl. 13:42 26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt