Sigtet for tre drab slap for forvaring i Højesteret

Den 27-årige, der er sigtet for drab på tre ældre, er tidligere dømt for voldtægt af 14-årig pige og drabs- og voldtægtsforsøg mod sin mors veninde. Han slap for forvaring i Højesteret

Vores kriminalreporter forklarer sagen her. Af hensyn til et tidligere, nu ophævet navneforbud på tidspunktet, hvor optagelsen blev lavet, nævnes navnet ikke. Producer: Martin Lorentsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

17-årige Lual Yai Fayin Lual var så farlig på fri fod, at han skulle idømmes forvaring, da han i 2011 blev dømt for voldtægt af en 14-årig pige og voldtægtsforsøg og drabsforsøg mod sin mors veninde. Det mente både Københavns Byret og Østre Landsret på anbefaling fra Retslægerådet.

Men Højesteret var uenig og ændrede den tidsubestemte sanktion til syv års fængsel med henvisning til Lual Luals unge alder på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere var straffet. Derfor kunne han løslades efter endt afsoning for et par år siden.

Nu sidder han dog atter bag tremmer, sigtet for drab på tre ældre mennesker i løbet af fire uger på Østerbro i København i februar og marts i år. Denne gang under sit nye navn, James Schmidt. Han nægter sig skyldig.

Privatfoto
Privatfoto

En af drabsofrene er den tidligere Robinson-vinder Malene Hasselblads 81-årige mor, Inez Hasselblad.

Malene Hasselblads mor, 81-årige Inez Hasselblad,  blev slået ihjel i sin lejlighed på Østerbro i København i marts i år. En mand er sigtet for drabet på hende og to andre ældre. Privatfoto bragt med tilladelse fra Malene Hasselblad 112 - 2. maj. 2019 - kl. 13:12 Malenes mor myrdet: Sorgen rammer hårdt nu

Forvaring er en tidsubestemt dom, der på linje med dom på livstid regnes som landets hårdeste straf. Forvaringsdømte sidder gennemsnitligt i 14-15 år, så hvis Højesteret havde fulgt by- og landsrettens afgørelse, ville han formentlig have afsonet den dom endnu.

Det har ikke været muligt før nu at beskrive James Schmidts tidligere dom i detaljer, fordi han har været beskyttet af et navneforbud. Men i dag valgte Østre Landsret at stadfæste byrettens kendelse om ophævelse af navneforbud.

Den 27-årige James Schmidt, der er født i Sudan og kom til Danmark, da han var omkring syv år gammel, nægter sig skyldig i de nye sigtelser.

De tre ældre mennesker, to kvinder på 81 og 83 år og en mand på 80 år, som politiet mener, at James Schmidt har dræbt, boede alle i samme ejendomskompleks på Vangehusvej på Østerbro i København, og her havde James Schmidt uhindret adgang til alle opgange, fordi han ofte opholdt sig hos et familiemedlem, der på det tidspunkt boede i samme kompleks som de dræbte, og dermed havde en nøgle, der passede til alle opgange. Familiemedlemmet er flyttet, efter sagen kom frem.

Dødsfaldene skete i dette kompleks på Vangehusvej på Østerbro i København. Obduktionen af to af de døde har vist, at de blev kvalt. Den 83-årige var blevet kremeret, da politiet indledte en efterforskning. Foto: Mogens Flindt
Dødsfaldene skete i dette kompleks på Vangehusvej på Østerbro i København. Obduktionen af to af de døde har vist, at de blev kvalt. Den 83-årige var blevet kremeret, da politiet indledte en efterforskning. Foto: Mogens Flindt
 

Da James Schmidt, der dengang hed Lual Yai Fayin Lual, blev idømt forvaring, skrev medierne, at han formentlig var den yngste, der var idømt en forvaringsdom.

I Højesteret argumenterede Rigsadvokaten ifølge dombogen for forvaring, fordi en tidsbestemt straf ikke var tilstrækkelig til at forebygge den fare, han udgjorde, på trods af hans unge alder.

James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er nu sigtet for tre drab på ældre. Privatfoto
James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er nu sigtet for tre drab på ældre. Privatfoto

Grænseoverskridende
Rigsadvokaten henviste til en samlet bedømmelse af de lægelige udtalelser, oplysningerne om hans ’grænseoverskridende og stærkt seksualiserede adfærd siden drengeårene’ og karakteren af hans kriminalitet, som blev begået med et halvt års mellemrum.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Mentalundersøgelse: Forstyrret personlighedsstruktur

Mentalundersøgelsen af den dengang 17-årige unge mand viste, at han ikke var sindssyg, men personlighedsforstyrret præget af øget selvfølelse, impulsiv adfærd, manglende omtanke for andre og manglende forståelse for gængse normer. Det fremgår af retsbogen fra Københavns Byret.

’Det er anført i den psykologiske test, at han på grund af sin personlighedsmæssige egenart kan handle til fare for andre’, fremgår det af konklusionen i den retspsykiatriske erklæring fra 2010.

’Man finder ikke, at man med sikkerhed kan udtale, at observanden frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet, står der i erklæringen.

I Retslægerådets udtalelse fremgik det dog, at ’efter en samlet vurdering af den påsigtede kriminalitet, sammenholdt med den svært forstyrrede personlighed og tidligere seksuelle krænkelser, er det Retslægerådet vurdering, at (tiltalte) udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring efter straffelovens § 70 med stor sandsynlighed er nødvendig til forebyggelse heraf’.

Den tiltaltes forsvarer mente til gengæld, at betingelserne om farlighed og nødvendighed ikke var opfyldt til at idømme forvaring.

Han henviste til tiltaltes unge alder og ustraffede fortid, ligesom forsvareren henviste til at dom til forvaring, i tilfælde hvor tiltalte er ustraffet, kræver, at der er en betydelig gentagelsesrisiko.

Det valgte Højesteret altså at følge og idømte ham i stedet en tidsbestemt straf.

Rev fat i kønsdele
Det er voldsomme forbrydelser, James Schmidt/Lual Lual er dømt for.

Af gerningsstedsundersøgelsen fremgår det, at Lual Luals værelse på den lukkede institution Sønderbro var stænket til af blod, efter den dengang 17-årige unge mand overfaldt sin mors 30-årige veninde, der var kommet for at besøge ham, med knytnæveslag og forsøgte at dræbe hende med et kraftigt greb om halsen.

Han sad på Sønderbro, fordi han var varetægtsfængslet for voldtægt af den 14-årige pige.

Den sikrede institution Sønderbro, hvor James Schmidt sad efter en voldtægt mod en 14-årig pige. Mens han sad på institutionen begik han et drabsforsøg og et voldtægtsforsøg mod en 30-årig kvinde, der besøgte ham. Foto. Jakob Jørgensen
Den sikrede institution Sønderbro, hvor James Schmidt sad efter en voldtægt mod en 14-årig pige. Mens han sad på institutionen begik han et drabsforsøg og et voldtægtsforsøg mod en 30-årig kvinde, der besøgte ham. Foto. Jakob Jørgensen
 

Den 30-årige kvinde var i livsfare og havde blodudtrædninger i øjnene, og mens hun var bevidstløs, tog gerningsmanden sine egne bukser og hendes bukser og underbukser af og forsøgte at voldtage hende, fremgår det af dommen.

Hun kom dog til sig selv, inden han nåede at gennemføre voldtægten, og greb så hårdt fat i hans kønsdele og rev til, at han måtte opgive.

Politi på stedet beskrev, at kvinden var chokeret og hyperventilerede, og ifølge et vidne havde kvinden efter overfaldet sagt, at hun havde prøvet at sige til folk, at han var syg. Den efterfølgende undersøgelse af hende viste, at hun havde 22 skader efter vold.

Den unge mand hævdede, at det var kvinden selv, der rørte ved hans tissemand og pludselig ville have sex med ham, hvorefter han tog kvælertag på hende for at forsvare sig mod den spinkle kvinde.

Retten tilsidesatte dog ’tiltaltes helt utroværdige forklaring om, at det var (offeret), der ønskede at have sex med tiltalte, og at han alene tog halsgreb på hende, der er meget mindre end ham, for at forsvare sig’.

Voldtog 14-årig
Han blev også dømt for voldtægt af den 14-årige pige der blev holdt fast på sengen med et greb om halsen, hvorefter han gennemførte samleje. Bagefter tvang han hende til at vaske sig og truede hende til tavshed med ordene ’vi er enige om, at det var frivilligt’, og ’jeg har ikke voldtaget dig, vel’ og optog en video, hvor hun skulle sige, at alt var frivilligt.

I retten sagde han, at han som 10-årig var blevet beskyldt for voldtægt af en 6-årig pige, og at han derfor optog videoen for at sikre sig, at det var frivilligt.

Retten købte dog ikke forklaringen med videoen, og i dommen fremgår det også, at retten mente, at tiltalte havde en truende stemmeføring på videoen.

Efter den sigtede blev dømt og afsonede sin straf, er han ligeledes dømt for to overfald på fængselsbetjente med kvælergreb i Herstedvester Fængsel.

Den 26-årige har en uhyggelig fortid, men nægter sig skyldig i sigtelserne om drab. Privatfoto. Krimi Sigtet for drab på tre ældre: Dømt for fire kvælergreb

James Schmidt fik i tirsdags forlænget sin varetægtsfængsling i den aktuelle drabssag i Københavns Byret frem til 28. maj. Sagen kører for lukkededøre.

1 af 2 Dødsfaldene, som nu er afsløret som drab, skete på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Mogens Flindt
2 af 2 James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er nu sigtet for tre drab på ældre. Privatfoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere