Sigtet for tyveri af svinekød for 420.000 kroner

En rumæner er blevet varetægtsfængslet i stor tyverisag

En 34-årig rumænsk mand sigtes for at have stjålet en lastvognstrailer fyldt med svinekød for 420.000 kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Traileren med lasten blev stjålet 18. december i Holstebro.

Allerede samme dag blev rumæneren anholdt i Nordtyskland, mens han sad bag rattet med den stjålne last.

Torsdag blev han udleveret til Danmark, og fredag blev manden så fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere