Sigtet i sag om drabsforsøg: Nu også sigtet for overfald på anklager

En kvinde er sigtet for overfald på en senioranklager og trusler mod et vidne

Der var blodspor på gaden og på muren til etageejendommen efter knivstikkeriet, hvor offeret løb væk. Mor og datter vaskede blodet væk, så godt de kunne. Foto: Anthon Unger
Der var blodspor på gaden og på muren til etageejendommen efter knivstikkeriet, hvor offeret løb væk. Mor og datter vaskede blodet væk, så godt de kunne. Foto: Anthon Unger

En 41-årig kvinde er sigtet for at have overfaldet senioranklager Søren Harbo og truet et vidne med vold i og foran Københavns Byret.

Det kom frem i Dommervagten onsdag. Hun nægter sig skyldig.

Kvinden er i forvejen sigtet i en sag, hvor hendes 20-årige datter er tiltalt for drabsforsøg på moderens 24-årige ekskæreste ved at have givet ham 23 knivlæsioner 9. juni sidste år.

Se også: Stak sin mors ekskæreste 23 gange: Det blev mere og mere ekstremt

Det skete i moderens og datterens opgang til deres lejlighed, og de var sammen om at vaske blodet i opgangen væk.

I Dommervagten onsdag forklarede den sigtede kvinde, at hun frustreret forlod et retsmøde 15. februar i sagen om drabsforsøget. Det gjorde hun, fordi hun mente, at et kvindeligt vidne, der bor i fra moderens og datterens opgang, afgav falsk forklaring i retten.

Trusler mod vidne
Til næste retsmøde i sagen om drabsforsøget 11. marts kammede frustrationerne hos den 41-årge tilsyneladende over.

Ifølge sigtelsen henvendte hun sig omkring klokken 10.15 til det kvindelige vidnes mand og spurgte, hvad de lavede der, og fortalte ham, at hans hustru har løjet i retten, og sagde:

'Om han var klar over, hvem hun var, og hvad han gjorde'.

Under retsmødet skulle hun have stirret på manden, mens hun sagde 'er du klar over, hvem jeg er?' og 'er du klar over, hvad du gør'.

Udtalelser, hun nægter at have sagt.

Se også: Sigtet for drabsforsøg med datter: Nu er mor løsladt

I Dommervagten erkendte hun, at hun henvendte sig til vidnets mand, og at hun spurgte ham, hvad han lavede der, og om han ikke vidste, at hans hustru havde afgivet falsk forklaring.

Hun ønskede ikke, at han skulle være til stede under retsmødet, da hun ikke mener, at der bør sidde personer i retten, der havde afgivet falsk forklaring.

Den 41-årige fotodokumenterede derefter hele retssalen inklusive de øvrige tilhører.

Anklageren kom farende og sagde meget højt, at hun ikke måtte tage billeder, og hun straks skulle slette optagelsen, inden hun havde nået at sende den til nogen.

- I øvrigt var der også noget med dig forleden dag, sagde anklageren ifølge kvindens egen forklaring.

- Nu stopper du, skulle hun have svaret.

Overfald på anklager
Hun er også sigtet for med vold eller trussel om vold at have overfaldet senioranklageren klokken 10.30 ude foran retsbygningen.

Hun skulle været gået tæt på Søren Harbo, peget på ham med en finger og sagt 'vent og se, (navn på den sigtede datter undladt, red.) kommer ud engang'.

Også et udsagn, hun nægter skulle være kommet over hendes læber.

112 - 10. jun. 2018 - kl. 20:59 Mor og datter fængslet for brutalt drabsforsøg på ung mand: Gerningssted fyldt med blodpletter

Ifølge hendes forklaring var det anklageren, der henvendte sig til hende, hvor hun skulle have sagt:

'Nu skal du stoppe. Jeg ved godt, at du vil have (navn på den sigtede datter undladt, red.) fængslet'.

Anklageren dokumenterede det kvindelige vidnes mands forklaring, hvoraf det fremgår som anført i sigtelsen. Forklaringen blev understøttet af det kvindelige vidne og senioranklager Søren Harbo.

Knivofferet løb fra gerningsstedet, men sank om rundt om hjørnet på grund af blodtabet. Privatfoto Krimi Stalker stukket 23 gange: Hun er kvinden i mit liv

Den 41-årige kvinde blev løsladt af dommeren.