Sirenevarsling gik galt: 'Satme dårligt'

Noget gik galt, da sirenen lød i det midt- og vestjyske, erkender Rigspolitiet, som for nylig overtog betjeningen af landets sirener

Her kan du blive klogere på, hvordan sirenerne bliver brugt

En voldsom brand i en bygning på Ølandsvej i Viborg fik fredag aften politiet til at tænde for sirenerne og advare borgere om at holde sig ude af røgfanen.

Sirenevarslet nåede dog ud til flere borgere end tiltænkt i den midt- og vestjyske politikreds til fleres bekymring.

- Der er tændt for for mange sirener i forhold til, hvad der var nødvendigt, siger pressechef i Rigspolitiet, Thomas Kristensen, til Ekstra Bladet.

Rigspolitiet overtog for nylig betjeningen af landets sirener, og man erkender nu, at noget gik galt med varslingen i aftes.

- Vi har bedt om en redegørelse, og så skal vi have kigget på, om et eller andet i systemet skal ændres, så vi undgår at stå i den situation igen, siger Thomas Kristensen.

Rødglødende telefoner
Mange borgere blev utrygge over sirenen og holdt telefonerne hos Midt- og Vestjyllands Politi rødglødende, skriver TV MidtVest.

- På grund af de her sirener havde vi 600 i kø, som vi ikke kunne besvare, siger vagtchef Henrik Nielsen til tv-stationen.

En kvinde fra Silkeborg kritiserer over for Ekstra Bladet myndighedernes langsommelige udmeldinger om, at sirenevarslingen langtfra gjaldt alle de borgere, der kunne høre den.

Se også: Sirenevarsel afblæst: Brandfolk kæmpede i timevis

Mange lader galden løbe på Silkeborg Kommunes Facebook-side, hvor man ved midnatstid orienterede om fejlen.

'Nåede lige at grave en skyttegrav og tage en gryde på hovedet, alt det for ingenting...', lyder en af de mere humoristiske bemærkninger.

'Der må satme ikke være fejl på sådan noget! Hold kæft det er dårlig stil - hvornår bliver det her så ikke til 'Ræven kommer, ræven kommer'. Satme dårligt, skriver en anden.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Ingen fare på færde
Ifølge Thomas Kristensen fra Rigspolitiet gik det relativt hurtigt op for myndigheden, at der var noget galt, men man anerkender, at der gik for lang tid med at få orienteret offentligheden.

- Det tog for lang tid at få oplysningerne frem til DR og TV2, der er forpligtede til at bringe oplysningerne, siger han og tilføjer, at det blev meldt ud via Facebook og Twitter.

- Nu er det ikke alle, der følger nyhedsstrømmen på de sociale medier...

- Det kom også på DR og TV2, men ikke så hurtigt, som man kunne have ønsket sig. Det er klart, at i sådan en situation bliver folk bekymrede, og så skal informationen ud hurtigst muligt. Det skal afvarsles med sirenesignalet, så folk ved, at der ingen fare er på færde.

Branden i Viborg, som sirenerne rigtigt nok advarede borgerne om, er lørdag morgen slukket, og der er ikke længere risiko for sundhedsskadelig røg.

Det er ikke første gang i danmarkshistorien, at varslingssirenerne hyler ved en fejl. I maj 2014 måtte borgere i store dele af Sjælland lægge øre til en falsk alarm. Dengang beklagede Rigspolitiet også.

- Politiet vil gøre alt for, at det ikke sker igen, lød det.

Se også: Farlig røg fra brand: Luk døre og vinduer

Sådan bruges sirenerne
Ifølge Beredskabsstyrelsen bliver det landsdækkende sirenevarslingssystem brugt ved større ulykker og katastrofer, hvis et større antal mennesker er i en akut livstruende situation.

Varslingssignalet er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Det gentages fire gange, når der varsles fare. Samtidig sendes der en beredskabsmeddelelse til DR og TV2, som informerer befolkningen. 

TV-stationerne kan også vælge at bringe meddelelserne på deres hjemmesider. Når faren er forbi, afvarsles med én lang tone.

Siden 1994 er sirenerne blevet testet én gang om året - altid den første onsdag i maj kl. 12. Beredskabsstyrelsen kalder det 'Store Hyledag'. Alle sirener afprøves derudover hver nat uden lyd.

Der er opsat 1.078 sirener på bygninger eller master i byområder med flere end 1.000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. Rækkevidden er 1-1,5 kilometer. 

I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener.

Beredskabsstyrelsens sirene i Lund, der er en del af det nationale sirenevarslingssystem. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Beredskabsstyrelsens sirene i Lund, der er en del af det nationale sirenevarslingssystem. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix