Skabte gennembruddet i ubådssagen: Nu bliver lighunde belønnet

De svenske lighunde spillede en stor rolle, da ligdele blev fundet på bunden af Køge Bugt

Cross, Ben og Ace er Årets Politihund i Sverige og hyldes især for deres bedrift i Danmark i forbindelse med ubådsagen. Foto: Svenska Kennelklubben
Cross, Ben og Ace er Årets Politihund i Sverige og hyldes især for deres bedrift i Danmark i forbindelse med ubådsagen. Foto: Svenska Kennelklubben

De svenske lighunde Ben, Ace og Cross skabte ikke alene et uvurderligt gennembrud i efterforskningen af ubådssagen, da deres fine næser fandt de ligdele, som Peter Madsen havde smidt i Køge Bugt i august sidste år.

De sørgede også for, at den 30-årige journalists familie fik mulighed for at begrave hele liget af deres datter.

Nu er de tre lighunde blevet udnævnt til Årets Politihund 2018 i Sverige for deres bedrift. Det skriver Svenske Kennelklubben i en pressemeddelelse.

Hundene var i Danmark af tre omgange for at lede og var sammenlagt på havet over ti dage.

Cross, Ben og Ace er Årets Politihund i Sverige og hyldes især for deres bedrift i Danmark i forbindelse med ubådsagen. Foto: Svenska Kennelklubben
Cross, Ben og Ace er Årets Politihund i Sverige og hyldes især for deres bedrift i Danmark i forbindelse med ubådsagen. Foto: Svenska Kennelklubben
 

Dykkere fandt blandt andet hovedet på 10-12 meters dybde, efter hundenes markeringer, hvilket var med til at tilbagevise Peter Madsens forklaring om, at Kim Wall døde efter et fald fra ubådens tårn, hvor hun fik kraniebrud.

En af de politifolk, som var med til eftersøgningen, var hundeføreren Lars-Göran Eriksson fra region Stockholm, der har Ace.

Bedrift i Danmark stikker ud
– Eftersøgningen skete midt ude på åbent hav i små åbne både, og visse dage kunne vi ikke sejle ud på grund af bølger og dårligt vejr, fortæller han i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Fordi man stolede på hundenes evner til at markere på det rigtige sted, fortsatte arbejde og kunne til slut give resultat.

I begrundelsen for at udnævne den firbenede trio til Årets Politihund fremgår det, at de har assisteret i mange forskellige sager i Sverige, men bedriften i dansk farvand stikker ud.

- Hundene arbejdede under meget vanskelige vejrforhold, men lavede på trods af dette markeringer, som førte til, at dykkeren kunne finde ligdele. Dette fik stor betydning for den fortsatte efterforskning og for, at sagen senere blev opklaret, skriver de.

Det fremgår også, at hundene og deres førere udførte arbejdet med stor ihærdighed og præcision, og at førerne var dygtige til at læse hundenes adfærd, selvom det var under meget vanskelige forhold.

Med prisen følger et rejse-legat på 7000 kroner til førerne, mens hundene får et lækkert kødben, seks måneders foder og en hundekurv.

Fakta om hundene

Ace - fører Lars-Göran Eriksson

En femårig Labrador Retriever, hvis største egenskab som politihund er arbejdslyst.

- Han har en god motor og er god til at koncentrere sig selv i svære miljøer, siger Lars-Göran Eriksson, der ikke kan finde på nogle dårlige kvaliteter.

Hvis han skal beskrive Ace med tre ord er det 'arbejde, arbejde, arbejde'.

 

Ben – fører Johan Esbjörnsson

En 9-årig engelsk springer spaniel, som er dog til at veksle mellem søg og markering og drives af en stærk søgelys.

– Han vil søge efter tiden, siger hans fører Johan Esbjörnsson, der skriver Ben som en sød hund, der er hyggelig i hverdag og byder på mange grin.

Johan Esbjörnsson har arbejdet som hundefører i snart 30 år og har været nomineret til prisen tre gange tidligere. Ben og Johan går på pension til foråret.

 

Cross - fører Hans Norberg

En 6-årig tysk schäfer, som er en komplet hund med højt arbejdslyst, stort temperament og som formår at holde koncentrationen i svære miljøer.

- Alt jeg ledte efter fandtes i denne hund, siger Hans Norberg, der skriver sin hund som mysgerrig.

- Der sker altid noget med denne hund, og den ene dag ligner aldrig den næste.

- Det er svært at beskrive ham med tre ord, fordi alt er vigtigt, men jeg kan sige: Engagement, energi og koncentrationsevne. 

Også drabschef i Københavns Politi, Jens Møller, har fortalt, hvor stort en rolle lighundene spillede i sagen sammen med flere andre aktører. Det kan man læse mere om her:

Ace om bord og klar til at arbejde. Foto: Svensk politi Krimi Ubådsmysteriet: Lighundene, der skabte gennembruddet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere