Skænderi på ungdomsklub endte livsfarligt

Den forurettede var i kritisk tilstand, men blev stabiliseret

Flere steder var der knivstik i København lørdag aften. Det ved vi indtil nu. Video/redigering: Privat/Henrik Houlberg

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 16-årig er mistænkt for at stikke en 15-årig ned lørdag aften på Amager i København.

- De har været til stede i en ungdomsklub. De kommer op at skændes og går udenfor. Hvad der så præcist sker, ved vi ikke endnu, men en bliver i hvert fald stukket ned, siger Leif Hansen, vagthavende ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Den 15-årige var alvorligt såret og i kritisk tilstand. Han blev kørt til hospitalet, hvor han siden da er blevet stabiliseret, så han ikke længere er i livsfare.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor på kroppen den 15-årige blev stukket ned.

Flere interessante
Den 16-årige er blevet anholdt søndag, og man er ved at tage stilling til, om han skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Der var en del andre 15-årige til stede omkring gerningsstedet.

- Udover den mistænkte, så er der også nogle andre interessante personer, vi ikke har hevet fat i endnu, siger den vagthavende.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Politiet undersøgte gerningsstedet med politihunde. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøgte gerningsstedet med politihunde. Foto: Kenneth Meyer

Politiet vender tilbage søndag for at finde det præcise gerningssted. Foto: Kenneth Meyer
Politiet vender tilbage søndag for at finde det præcise gerningssted. Foto: Kenneth Meyer

Knivstikkeriet skete nær Sundbyvestervej og Englandsvej i København i nærheden Urbanplanen. Men politiet har ikke sat en nål på det helt konkrete gerningssted endnu.

- Vi har været ude med hunde for at lokalisere stedet, men vi har ikke fastslået stedet endnu. Vi tager der ud igen for at se stedet i dagslys, siger Leif Hansen.

Endnu et knivstikkeri
Lørdag aften var der også et andet knivstikkeri i København.

Det skete i nærheden af Christiania.

Politiet oplyser søndag morgen, at de ikke har anholdt nogen endnu.

Knivstikkeriet på Christianshavn mener politiet ikke har noget med knivstikkeriet ved Sundbyvestervej at gøre, så gerningsmanden er stadig på fri fod.

Ham, der kom til skade, blev stukket i overkroppen og er stabil.

1 af 2 Politiet vender tilbage søndag for at finde det præcise gerningssted. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Politiet undersøgte gerningsstedet med politihunde. Foto: Kenneth Meyer