Skandaløst billede ryster Italien

To amerikanske teenagere er mistænkt for at have dræbt en italiensk betjent i Rom. Nu har et nyt billede af den drabsmistænkte rystet store dele af støvlelandet

Enken Rosa Maria ser grådkvalt til, da hendes dræbte mand, politibetjenten t Mario Cerciello Regas kiste flyttes fra kapellet i Monte Della Pietà. Video: AP

Drabet på den 35-årige betjent Mario Cerciello Rega har de seneste par dage stjålet alle overskrifterne i Italien.

Ifølge italiensk politi endte en strid med en narkopusher med, at de to amerikanske teenagere Christian Gabriel Natale-Hjorth og Elder Finnegan Lee stak civilbetjenten 11 gange med en kniv.

Efterfølgende har de to teenagere indrømmet drabet på betjenten, men nu har sagen taget en mærkværdig drejning.

Et billede af Christian Gabriel Natale-Hjorth med bind for øjnene og håndjern bag ryggen er blevet bragt i den største italienske avis, Corriere delle Sera.

Og det har skabt ballade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Billedet blev taget af en betjent og delt i appen WhatsApp i en gruppe for betjente. Efterfølgende fik Corriere della Sera fat i billedet og bragte det. Foto: Carabinieri
Billedet blev taget af en betjent og delt i appen WhatsApp i en gruppe for betjente. Efterfølgende fik Corriere della Sera fat i billedet og bragte det. Foto: Carabinieri

Guantanamo
Billedet har fået flere til at sammenligne de italienske Carabinieri med fangevogterne i Guantanamo, og også politichefen, den såkaldte 'Comandante generale dell'Arma dei Caribinieri', Giovanni Nistri, er gået ind i sagen.

- Det er en uacceptabel episode, og vi må behandle den sådan, sagde han ifølge Corriere delle Sera.

Derfor har Carabinieri startet en intern undersøgelse, hvor betjenten, der har taget billede, allerede er blevet idenficeret. Han er blevet sigtet og suspenderet fra tjeneste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mario Cerciello Rega blev gift, få måneder inden han blev stukket ihjel. Privatfoto
Mario Cerciello Rega blev gift, få måneder inden han blev stukket ihjel. Privatfoto

Italiensk politi er også gået i gang med at undersøge, hvem der er ansvarlig for, at den amerikanske teenager fik bind for øjnene.

- Vi bliver nødt til at sørge for, at den slags ikke sker igen. Der er mange stærke følelser på spil, fordi det er en af vores egne, der er blevet dræbt, men det må ikke ske. Vi er i gang med at identificere de ansvarlige, og de vil blive sigtet, siger Giovanni Nistri.

Siden Corriere delle Sera offentliggjorde billedet, har det spredt sig til alverdens medier. Også i USA, hvor de to mistænker er fra, har historien stjålet overskrifter.

Kun ét offer
Men det er ikke alle, der mener, at det er forkasteligt med et billede af den kaliber. Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, mener, at der kun er ét offer i denne sag. Mario Cerciello Rega.

'Det eneste offer er en mand, en søn, en ægtemand og en politimand, der har tjent sit fædreland', skriver indenrigsministeren i sit tweet.

De to turister følt sig snydt, da de prøvede at købe et gram kokain i byen. Efterfølgende stjal de en taske fra sælgeren og forlangte 100 euro og et ordentligt gram for at udlevere tasken.

Sælgeren valgte at kontakte politiet, som mødte op, da han skulle mødes med de to turister. Det var på det tidspunkt, at den 35-årige betjent Mario Cerciello Rega blev dræbt.

Mario Cerciello Rega skal begraves mandag i samme kirke, som han blev gift i for få måneder siden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere