Skar halsen over på kæreste og lagde fotos ud på nettet

Den unge mand er nu sigtet for drab på den 17-årige kvinde

17-årige Bianca Devins, som fik halsen skåret over, hvorefter gerningsmanden lagde fotos af liget ud på et socialt medie. Privatfoto
17-årige Bianca Devins, som fik halsen skåret over, hvorefter gerningsmanden lagde fotos af liget ud på et socialt medie. Privatfoto

Først skar den 21-årige Brandon Clark halsen over på sin 17-årige kæreste. Bagefter lagde han fotografier af liget ud på et stort, socialt medie for 'gamere' på Internettet.

Det  oplyser politiet i den amerikanske by Utica.

Brandon Clark blev mandag sigtet for at have dræbt den 17-årige Bianca Devins, som han et par måneder tidligere havde mødt på Instagram.

Brandon Clark er nu sigtet for drabet. Privatfoto
Brandon Clark er nu sigtet for drabet. Privatfoto
 

Da medlemmer af det sociale medie Discord opdagede fotografierne af den dræbte kvinde, kontaktede de omgående politiet.

Ifølge den amerikanske TV-station NBC og andre medier blev den 21-årige mand dog først anholdt, efter at han selv havde ringet til alarmcentralen og fortalt om drabet, og at han ville gøre skade på sig selv.

Liget lå under presenning
Det lykkedes politiet at spore, hvor opkaldet kom fra. Betjente fandt herefter den unge mand liggende på en grøn presenning. Liget af den unge kvinde lå under presenningen.

- Da betjentene nærmede sig manden, begyndte han omgående at stikke sig selv i halsen med en kniv, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Brandon Clark nåede at påføre sig selv alvorlige skader, før betjentene fik fat i kniven og kunne anholde manden.

Politiet oplyser videre, at de to kærester kom op at skændes på vej hjem i bil fra en koncert. Hvad de skændtes om er ikke oplyst. Under skænderiet dræbte den 21-årige mand den unge kvinde, hvorefter han tog fotografierne af liget.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere