Skar hendes forlovede i småstykker: Tordner mod kronprins

Fem mænd blev mandag i Saudi-Arabien dømt til døden for drabet på journalist og systemkritiker Khashoggi

Her ses Jamal Khashoggi angiveligt sammen med Hatice Cengiz foran det saudiske konsulat i Istanbul. Øjeblikke senere blev han dræbt inde af agenter i konsulatet og skåret i småstykker. Foto: Ritzau Scanpix

Den forlovede til den dræbte journalist Jamal Khashoggi, Hatice Cengiz, tordner mod dødsdommene til fem mænd for drabet på journalisten.

Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag.

Mandag blev fem mænd i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, dømt til døden for at have dræbt Khashoggi.

Men Cengiz mener ikke, at man har fundet frem til de egentlige bagmænd, og kritiserer processen for at have været for lukket

- Hvis disse mænd bliver henrettet uden mulighed for at forklare sig, kommer vi måske aldrig til at kende sandheden, siger Cengiz ifølge dpa.

Hatice Cengiz kæmper fortsat for, at hendes myrdede forlovede får den retfærdighed, han har forventet. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix
Hatice Cengiz kæmper fortsat for, at hendes myrdede forlovede får den retfærdighed, han har forventet. Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix

112 - 23. dec. 2019 - kl. 10:31 Fem dømt til døden for mordet på journalisten Khashoggi

Hvem gav ordren?
Khashoggi blev myrdet, da han 2. oktober sidste år gik ind på det saudiske konsulat i den tyrkiske storby Istanbul.

Her skulle han hente nogle papirer i forbindelse med sit kommende ægteskab med Cengiz.

Inde på konsulatet ventede en saudisk henrettelsesgruppe dog på Khashoggi. De dræbte ham på brutal vis, har den tyrkiske efterretningstjeneste afsløret.

- Hvem gav ordren til drabet? Hvorfor har de ikke fået lov til at tale i offentligheden. Der er ikke nogen fornuftig argumentation bag denne beslutning eller nogen forklaring, siger Cengiz ifølge dpa.

Tidligere tirsdag kritiserede EU dommene.

Den morderiske kronprins Mohammed bin Salman er fortsat slupper for at stå til ansvar for drabet, som han er mistænkt for at være dybt involveret i. Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix
Den morderiske kronprins Mohammed bin Salman er fortsat slupper for at stå til ansvar for drabet, som han er mistænkt for at være dybt involveret i. Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix

Se også: 300 saudiarabiske elever i USA får flyveforbud

Amerikansk statsborger
Også FN's særlige efterforsker af henrettelser uden forudgående retssager, Agnes Callamard, har været ude med en ganske hård kritik.

Hun kalder ifølge dpa retssagen en 'hån' og mener heller ikke, at det er lykkedes at finde frem til bagmændene.

Saudi-Arabien kronprins, Mohammad bin Salman, som i internationale kredse mistænkes for at være den egentlige bagmand, har ikke været anklaget i sagen.

Khashoggi, der var amerikansk statsborger, havde skrevet kritisk om den måde, som kronprinsen og kong Salman forvaltede deres magt i Saudi-Arabien.

Se også: Hvidvasker Saudi-Arabien for 900 millioner

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere