Skar kød fra levende ko - nu er de dømt

Koen manglede et ben og et stykke af ryggen, da landmændene fandt den

34-årige Anthony Spencer fra Darwin i Australien er blevet idømt 150 timers samfundstjeneste efter at have 'stjålet kød fra en levende ko'.

Manden har erkendt sig skyldig i tyveri af kødet, som blev skåret af den levende ko, da han opsøgte den på marken sammen med tre medsigtede, 24-årige Angela Wood, 25-årige Roy Young og 46-årige Glen Spack Petherick, 20. juli sidste år.

Det skriver NT News ifølge 7News, The West Australian og The Daily Telegraph.

Mændene slog først koen den flade del af et øksehoved for at pacificere den, inden de skar i den. Men den var senere kommet til bevidsthed igen.

Da landmænd efterfølgende fandt koen, manglede den et forben og et stykke af ryggen. Landmændene har fortalt i retten, at de 'aldrig har set et dyr lide så meget'. De havde været nødt til at skyde koen for at gøre en ende på dens lidelser.

Roy Young, Angela Wood, Glen Spack Petherick og Anthony Spencer var kørt fra stedet i en Toyota Land Cruiser, men vendte tilbage efter landmændene havde skudt koen. På forsædet kunne Roy Young høres råbe 'jeg vil have kød, jeg vil have kød'. Landmændene, der frygtede for deres eget liv, flygtede fra stedet, og de tre hakkede nu også koens bagben af.

I retten nægtede Anthony Spencer at have deltaget i at skære kødet af koen. Han blev kendt skyldig i tyveri af kød fra den levende ko. Angela Wood og Roy Young erkendte sig ved deres retssager tidligere i år også skyldige i tyveri. Til gengæld blev sigtelserne mod Glen Spack Petherick frafaldet, da det viste sig, at han først var blevet sigtet efter seks måneders-grænsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere