Skat beordret til at slette oplysninger: Blev fremskaffet ulovligt af politiet

Udenlandsdansker får medhold af Datatilsynet i sag om ulovlig aflytning og ulovlig ransagning

Datatilsynet beordrer Skat til at slette oplysninger i en sag mod en udenlandsdansker. De var fremskaffet ulovligt af politiet.

Det er i strid med persondataloven, at Skat ville bruge oplysninger, som politiet havde skaffet fra aflytninger og en ransagning, fastslår Datatilsynet.

Dette er kritisabelt, fremgår det af afgørelsen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Lavede ulovlig efterforskning
Sagen går tilbage til 2006 og 2007, da Bagmandspolitiet indledte en efterforskning mod udenlandsdanskeren i London.

I den forbindelse aflyttede politiet den mistænktes fortrolige samtaler med en advokat. Og ved en ransagning tog betjentene også skriftlig korrespondance mellem den mistænkte og hans advokat.

Denne efterforskning var ulovlig og i strid med retsplejelovens regler, har såvel Københavns Byret som Østre Landsret slået fast.

Men Bagmandspolitiet videregav alligevel materialet til Skat, som har gjort brug af oplysningerne. Det er sket i selve skattesagen, som for tiden verserer ved Landsskatteretten.

Nu skal Skat imidlertid slette oplysningerne i Skats 'forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv.', har Datatilsynet bestemt.

Se også: Forbrugerråd raser: Politikerne holder boligejerne for nar

Rejst politisk
I Folketinget stillede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti spørgsmål om de ulovlige beviser, da sagen kom frem i medierne sidste år. Og skatteminister Karsten Lauritzen (V) meldte for nylig klart ud:

- Jeg finder det som skatteminister retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, hvis skatteforvaltningen anvender oplysninger, der er indhentet ulovligt, sagde han til Ritzau.

Dermed gik han imod Skats holdning i sagen.

Her har man slået på, at det var lovligt for Skat at tage imod oplysningerne fra Bagmandspolitiet.

Desuden har Skat skrevet, at 'der hverken i retsplejeloven, persondataloven eller i særlovgivningen findes regler, der regulerer, hvordan et bevis, der er fremskaffet på en måde, der indebærer et retsbrud over for nogen, kan føres'.

Se også: Skattemyndighederne sagsøger for milliardbeløb

Burde aldrig være delt
Men Datatilsynet lægger i sin afgørelse blandt andet vægt på, at politiet aldrig burde have videregivet oplysningerne til Skat.

I Bagmandspolitiet har specialkonsulent Malene Lynggaard Jensen sidste år betegnet det som en 'beklagelig fejl', at politiet ikke fulgte loven og straks destruerede optagelsen fra telefonaflytningen. I stedet blev de opbevaret i ni år.

Selve skattesagen drejer sig i øvrigt om et større millionbeløb, er det tidligere kommet frem.

Teknologi - 24. maj. 2018 - kl. 15:35 Apple åbner op efter ny lov: Her er alle dine data

Dokumentation: Det skriver Bagmandspolitiet om sagen

Bagmandspolitiet har givet politikerne i Folketinget denne forklaring om sagen:

Den sag, der er omtalt i spørgsmålet, vedrører en nu afsluttet straffesag om mulig skattesvig begået af en udenlandsdansker på baggrund af en anmeldelse fra SKAT den 29. maj 2006. I forbindelse med efterforskningen i sagen foretog SØIK bl.a. aflytning af den mistænkte persons telefon, edition, ransagning og beslaglæggelse på adresser i Danmark og i udlandet, herunder beslaglæggelse af en række dokumenter.

I forbindelse med SØIK’s efterforskning af sagen videregav SØIK desuden dele af politiets materiale til SKAT til brug for SKAT’s behandling af den underliggende skattesag. Skattevæsenets sag afventer ifølge SØIK’s oplysninger fortsat Landsskatterettens endelige afgørelse.

Den 8. juni 2015 blev straffesagen afsluttet med en påtaleopgivelse jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 og 3.

Advokat Thomas Frøbert har over for Landsskatteretten gjort gældende, at dele af det materiale, som SKAT har modtaget fra politiet, skal udgå af skattevæsenets sag, efter at politiet har opgivet påtale.

Landsskatteretten har den 2. juni 2016 besluttet, at dette spørgsmål ikke skal udskilles til særskilt behandling. Det materiale, som advokat Thomas Frøbert ønsker skal udgå af sagen ved Landskatteretten, består bl.a. 3 af fortegnelser mv., beslaglagt korrespondance samt udskrifter fra politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder skriftlig korrespondance samt en udskrift fra to telefonsamtaler af 10. april 2007 mellem den pågældende person og dennes advokater.

Ved brev af 8. juni 2016 anmodede advokat Thomas Frøbert på vegne af sin klient SØIK om at anmode SKAT om at tilbagelevere det pågældende materiale samt om destruktion af den del af materialet, der tillige måtte være i SØIK’s besiddelse.

SØIK iværksatte på den baggrund en intern undersø-gelse af, hvorvidt der var foretaget destruktion af det omhandlede efterforskningsmateriale i SØIK. Som følge af en beklagelig fejl kunne det imidlertid konstateres, at der ikke var foretaget fuldstændig destruktion af materialet, herunder af den i spørgsmålet omtalte aflytningsudskrift.

Ved afgørelse af 7. oktober 2016 imødekom SØIK således advokatens anmodning for så vidt angår destruktion af den del af materialet, der fortsat var i SØIK’s besiddelse, og materialet blev endeligt destrueret den 13. oktober 2016. I samme forbindelse afslog SØIK at anmode SKAT om at tilbagelevere videregivet materiale, men orienterede efterfølgende SKAT om afgørelsen med henblik på, at SKAT kunne vurdere, hvad afgørelsen gav anledning til.

Ved brev af 10. oktober 2016 klagede advokat Thomas Frøbert til Rigsadvokaten, navnlig for så vidt angår den del, der vedrører SØIK’s afslag på at anmode SKAT om at tilbagelevere videregivet materiale.

Sideløbende hermed indbragte advokaten ved brev af 19. december 2016 sagen for Københavns Byret i medfør af retsplejelovens § 746 med påstand om, at SØIK tilpligtes at foranstalte, at de pågældende dokumenter fra den strafferetlige efterforskning i sagen, som fortsat måtte være i SKAT’s besiddelse, destrueres. SØIK påstod sagen afvist af retten med henvisning til, at retten ikke har hjemmel i retsplejelovens § 746 til at træffe afgørelse herom.

SØIK henviste i den forbindelse til, at spørgsmålet om, hvilket materiale der kan indgå i den verserende sag ved Landsskatteretten, må afgøres i forbindelse med den administrative behandling af denne sag.

Den 23. august 2017 afsagde Københavns Byret kendelse i overensstemmelse med SØIK’s påstand. 4 Rigsadvokatens afgørelse i klagesagen afventes fortsat.

SØIK kan afslutningsvis oplyse, at SØIK på baggrund af sagen over for medarbejderne ved embedet herefter har indskærpet reglerne i retsplejelovens § 782, stk. 2, § 791, stk. 3, § 795, stk. 2, og § 802, stk. 4, om tvangsindgreb og korrespondance mv. mellem en mistænkt og dennes advokat, herunder bestemmelsen om, at aflytningsmateriale af den nævnte karakter skal tilintetgøres straks.

Kilde: Folketinget

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere