Ski-instruktør grinede da han voldtog kvinde: Nu er dommen faldet

Den 29-årige ski-instruktør fulgte efter et ungt par, der havde været i byen på en bar - og så slog han til

En britisk ski-instruktør er fredag blevet fængslet i ti år for at have voldtaget en kvinde samt for voldeligt overfald på kvindens kæreste. Forbrydelsen fandt sted på en gade i et ski-område i Australien, hvor den 29-årige ski-instruktør Matthew James Williams havde fulgt efter et ungt par, efter at de havde været i byen på en bar i byen Jindabyne i det sydlige Canberra i 2018. Men fredag faldt dommen.

Det skriver flere medier heriblandt BBC, news.com.au og Metro

Han slog og bed kvinden
I den periode, hvor forbrydelsen fandt sted, arbejdede Matthew James Williams som ski-instruktør. I forbindelse med den voldsomme forbrydelse, startede han med at slå kvindens kæreste direkte i gulvet, så han besvimede. Herefter påbegyndte han sin voldtægt af kvinden, mens han samtidigt grinende slog hende i ansigtet og bed hende, fordi hun desperat forsøgte at slippe ud af hans greb.

I mellemtiden var hendes kæreste igen kommet til bevidsthed og forsøgte endnu engang at hjælpe kvinden. Men kæresten blev igen slået i gulvet af den store, britiske ski-instruktør. Voldtægts-mareridtet stoppede først, da det til sidst lykkedes for kæresten at løbe efter hjælp. Han fik stoppet en bil. Og det fik gerningsmanden til at flygte væk.

Fældet af sit eget ur og DNA
Som en interessant detalje kan det nævnes, at Williams i forbindelse med anholdelsen nægtede sig skyldig, selv om han havde tabt sit 'smart-watch' på gerningsstedet. Han hævdede, at uret var blevet stjålet af to mænd. Men da politiet endelig fik svar på en DNA-prøve blev det med sikkerhed bevist, at Williams var gerningsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere