Skib med 14.000 får kæntret

Et fragtskib lastet med mere end 14.000 får er kæntret ved den rumænske kyst

Foto: ISU Constanta
Foto: ISU Constanta

Søndag morgen er et fragtskib med mere end 14.000 får ombord kæntret ved den rumænske kyst. Skibets 22 besætningsmedlemmer, der alle er syrere, er reddet. En enkelt person er kommet på hospitalet på grund af for lav kropstemperatur.

Det skriver BBC.

Ulykken skete ved Midia Havn, der ligger nær havnebyen Constanța ved Sortehavet. Flere får blev fundet svømmende rundt omkring skibet og er blevet reddet op af vandet, men mange får formodes druknet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Vi har allerede reddet et lille antal. De svømmede i havet, lød det fra Stoica Anamaria, talsperson for ISU Constanța, der er byens beredskabsstation.

Det vides endnu ikke, hvorfor fragtskibet kæntrede. Det var på vej til Jeddah i Saudi-Arabien.

Foto: ISU Constanta
Foto: ISU Constanta

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere