Skibakke smadret af Porsche og traktor: Nu har politiet fået gennembrud

To unge mænd er blevet sigtet for at have ødelagt skibakke ved Roskilde for 50.000 kroner

Se de vanvittige overvågningsoptagelser her.

To mænd på 23 og 26 år er blevet sigtet for et tilfælde af ualmindelig grov hærværk, der fandt sted i april i år.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Der er tale om den spektakulære sag, hvor den kunstige skibakke Hedeland mellem Roskilde og Hedehusene blev påført ødelæggelser for cirka 50.000 kroner.

De to er sigtet efter den grove hærværksparagraf. Det er politiets opfattelse, at den ene af de to sad bag rattet i en sort Porsche Panamera, som ved 6.30-tiden en morgen dukkede op på toppen af skibakken.

Herefter ræsede bilen ned ad bakken, indtil den kørte fast.

Den anden sigtede sad på passagersædet.

Roskilde Skiklub ejer skibakken i Hedeland, som i april blev udsat for hærværk. Polfoto: Thomas Borberg
Roskilde Skiklub ejer skibakken i Hedeland, som i april blev udsat for hærværk. Polfoto: Thomas Borberg

Senere kom en traktor og trak de to fri fra pløret. Den sigtede fortæller ifølge næstformand i Roskilde Skiklub Mads Bondo Dydensborg, at han er af den opfattelse, at det var traktoren, der førte til de største skader på skibakken.

Roskilde Skiklub ejer skibakken i Hedeland, som søndag blev udsat for hærværk. Polfoto: Thomas Borberg 112 - 12. apr. 2018 - kl. 12:37 Dansk skibakke smadret af Porsche

Roskilde Skiklub ejer skicentret på bakken, der hver vinter bliver belagt med kunstig sne, hvis hvis vinteren ikke giver naturligt hvidt fra oven. Herfra fortæller Bondo Dydensborg, at man endnu ikke har fået grønt lys til at udbedre skaderne.

Det truer den kommende sæson.

- Worst case kommer vi til kun at kunne holde den ene halvdel af bakken åben, siger Mads Bondo Dydensberg til Dagbladet Roskilde.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere