Skihotel i flammer: Fem danskere indlagt

Gæsterne blev indlagt til observation for røgforgiftning, efter der udbrød brand på hotellet

Var eller er du i området? Skriv til os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fem danske feriegæster blev hastet på hospitalet, efter der natten til lørdag udbrød brand på et hotel i Saalbach, Østrig. Det skriver det østrigske medie Salzburger Nachrichten.

Saalbach er en meget populær, dansk skidestination, og da branden brød ud, var mere end 30 danske gæster indlogeret på hotellet.

Fem danskere blev efterfølgende kørt til hospitalet i Zell am See med mistanke om røgforgiftning. Zell am See ligger 20 kilometer fra Saalbach.

De resterende gæster og to ansatte nåede at undslippe hotellet i tide.

Forsøgte at slukke branden selv
Branden opstod, da et svejsearbejde i hotellets kælder gik galt, og en varmtvandsbeholder pludselig stod i flammer. Svejseren forsøgte først selv at slukke ilden, men da den tætte røg bredte sig, skyndte han sig at alarmere brandvæsenet,

I alt blev 80 brandmænd tilkaldt for at slukke branden, skriver Heute.

Skadernes omfang er endnu uvist, men det har ikke været muligt for gæsterne at overnatte på hotellet siden branden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere