Skød efter vennerne: Ramte togpassager i stedet

En 26-årig kvinde blev tirsdag aften ramt af et skud fra en hardballpistol, da hun stod af toget på Nakskov Banegård

Sydsjælland og Lolland-Falsters politi fik tirsdag aften en anmeldelse om, at en kvinde var blevet ramt af et skud fra en plastikpistol.

Kvinden blev ramt af en plastikkugle fra en såkaldt hardballpistol.

En 17-årig dreng skød tilsyneladende efter en gruppe venner for sjov, men ramte i stedet kvinden.

- Der er en, der begynder at skyde efter flokken, men i stedet rammer han en pige, der stiger af toget, siger den lokale efterforsker i Nakskov, Claus Jørgen Pedersen.

Meldte sig selv
Da politiet ankom til gerningsstedet var hverken den 17-årige eller hans venner til stede, men med hjælp fra et signalement givet af det kvindelige offer, lykkedes det at rette henvendelse til gerningsmanden via det lokale SSP-samarbejde.

- Politiet hiver fat i kommunen og gennem SSP-samarbejdet i kommunen finder de frem til, hvem der har skudt, siger Claus Jørgen Pedersen.

Den 17-årige rettede herefter selv henvendelse til politiet og erkendte, at det var ham, der skød.

Dermed er sagen mere eller mindre afgjort, og den anklagede står til en bøde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere