Skød eks-konen på gaden: Her er dommen

Den 34-årige Harun Fener er blevet dømt for drabet på eks-konen Sinem Fener

Harun Fener efter anholdelsen. Han har erkendt, at han skød sin 28-årige ekskone, men nægtede at have truet hende inden drabet. (Foto: Jan Unger)
Harun Fener efter anholdelsen. Han har erkendt, at han skød sin 28-årige ekskone, men nægtede at have truet hende inden drabet. (Foto: Jan Unger)

Likvideringen af den 28-årige Sinem Fener i Hvidovre kostede i dag hendes eksmand Harun Fener, 34, en dom på 13 års fængsel.

Dommen faldt ved retten i Glostrup, og Harun Fener bad om betænkningstid.

Drabet skete den 10. juli sidste år, hvor han ramte Sinem Fener med syv skud fra sin Zastva pistol. Fire skud gik direkte i hjertet.

Retten i Glostrup afviste Harun Feners forklaring om, at han tilfældigt stødte ind i eks-konen.

Han vidste derimod, at hun var til afhøring hos politiet på Bytoften i Hvidovre om de trusler, som han havde rettet imod hende, og han kørte hjemmefra med det formål at finde og dræbe Sinem Fener.

Han skød hende først to gange, og da hun faldt til jorden, skød han hende endnu fire gange i ryggen, mens han råbte:

- Din fucking luder!

Det er uklart, hvornår det syvende skud, der ramte Sinem Fener i hoften, blev affyret.

- Jeg gør det blidt og hurtigt
Sinem Fener havde i længere tid været bange for eks-manden, der truede hende på livet i dagene op til drabet.

En af truslerne lød ifølge tiltalen: - Jeg skal nok gøre det blidt, sødt og hurtigt, så du ikke kan mærke det - jeg elsker dig.

Harun Fener var dybt jaloux og påvirket af en cocktail af alkohol, kokain, hash og beroligende piller, da han efter drabet flygtede i sin bil.

Han kørte med 200 km/t ud af Amagermotorvejen og overhalede en bil højre om, før han bragede ind i autoværmet og blev anholdt af politiet.

Inden anholdelsen nåede han at ringe til et familiemedlem:

- Det er færdigt. Jeg har reddet min ære.

I retten erkendte Harun Fener, at han skød Sinem Fener.

- Min søn havde sagt i nogen tid, at 'mor har sagt, at jeg skal have en ny far.' Det kunne jeg ikke gå med til, forklarede Harun Fener i retten.

- Jeg havde bare fået nok af det hele, sagde han.

Harun Fener efter anholdelsen. Han har erkendt, at han skød sin 28-årige ekskone (billede indsat), men nægter trusler. (Foto: Anthon Unger) 112 - 12. maj. 2015 - kl. 18:27 Drabstiltalt til sit offer: - Jeg skal nok gøre det blidt, sødt og hurtigt

Parret mødte hinanden i 2000 og blev skilt i 2011 efter fem års ægteskab.

En anden mand tog hans plads
Han blev sygeligt jaloux, da Sinem Fener ansatte en mandlig medarbejder i sin butik.

– Det hele var modbydeligt og klamt. Situationen var modbydelig. Min kone skulle ikke være alene i et lokale sammen med en mand, sagde den 34-årige i retten.

- Manden havde fuldstændigt overtaget min plads, sagde Harun Fener.

Efter voldsomme trusler gik Sinem Fener til politiet, der gav hende en overfaldsalarm.

Den 10. juli havde hun været på politistationen i Hvidovre til afhøring, og Harun Fener blev eftersøgt. Han ringede til Sinem Fener og blev klar over, at hun var i Hvidovre og så kørte han hjemmefra før politiet kunne nå at anholde ham for truslerne.

I retten hævdede Harun Fener, at deres veje krydsede hinanden tilfældigt, og Harun Fener så, at hun var sammen med en mand i sin bil.

Harun Fener var bevæbnet med sin pistol, som han påstår, han ville aflevere til politiet. I stedet gik han hen til ekskonen og skød hende. Sekunder inden nåede Sinem Fener at trykke på sin overfaldsalarm.

Hendes øjne giver slip
- Der blev ikke sagt et ord. Jeg havde ikke noget at snakke med hende om. Så skyder jeg. Jeg ser kun en sort prik, jeg ser ikke noget blod. Jeg kan se, at hendes øjne giver slip, og så falder hun, forklarede Harun Fener.

Se også: Derfor skød jeg Sinem: Min søn sagde, han skulle have ny far

Anklager Linda da Silva Ferreira krævede i sin procedure 16 års fængsel, fordi mordet var en planlagt og velovervejet likvidering, hvor offeret også var blevet truet på livet inden drabet.

Retten valgte dog 13 års fængsel og lagde blandt andet vægt på, at drabet skete på åben gade midt blandt mange tilfældige mennesker.

Sinem Fener efterlod sig en treårig søn, som hun havde sammen med eksmanden, der også blev dømt til at betale sønnen en erstatning på en halv million kr.

Se også: Hendes frygt blev virkelighed: Skudt fire gange i hjertet af eks-manden

1 af 3 Sinem Fener blev skudt ned på åben gade. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 De to var ungdomskærester. (Privatfoto)
3 af 3 Harun Fener efter anholdelsen. Han har erkendt, at han skød sin 28-årige ekskone, men nægtede at have truet hende inden drabet. (Foto: Jan Unger)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere