Skød to mænd og drak en Mokaï

Stort sikkerhedsopbud ved retssagen mod 33-årig mand, der er tiltalt for drab på HA-rockeren Martin Helbo og drabsforsøg mod 39-årig mand

(Foto: Rene Schütze)
(Foto: Rene Schütze)

RETTEN I AALBORG (Ekstra Bladet): Tørsten meldte sig tilsyneladende umiddelbart efter, at 33-årige Rasmus Christiansen på en varm pinsemandag for knap et år siden havde skudt to kammerater i sit og kærestens parcelhus i Hobro.

- Tiltalte var rolig og kom ud af sit hus med en Mokaï i hånden, da en politipatrulje var ankommet til stedet få minutter efter anmeldelsen klokken 16.31, fortæller anklager Ingrid Munch Hansen under sin fremlæggelse af sagen i Retten i Aalborg.

Her har et nævningeting bestående af tre mænd og tre kvinder netop svoret over for dommeren, at de vil vurdere alle sagens aspekter samvittighedsfuldt.

De rockere, der kom ind i retten, måtte smide deres vest først. Foto: René Schütze.
De rockere, der kom ind i retten, måtte smide deres vest først. Foto: René Schütze.

  Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13, Martin Helbo, blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning pinsemandag i fjor. Nu tiltales en 33-årig mand ved Retten i Aalborg for drab og drabsforsøg mod Helbos 39-årige kammerat. (Privatfoto) 112 - 7. apr. 2015 - kl. 04:53 Flere års frygt endte i drab på rocker

Forud for retssagens begyndelse var der et stort opbud af både civile og uniformerede betjente, som bl.a. udførte visitationer af flere af de Hells Angels-kammerater til den dræbte Martin Helbo, som sammen med mange andre pårørende fylder nævningesalen til sidste plads.

Skudhul igennem munden
Kort efter at tiltalte Rasmus Christiansen var kommet ud af huset med sin Mokaï i hånden og derefter havde adlydt politiets råb om at lægge sig på jorden, fulgte den dengang 38-årige TS. Han var ude af stand til at tale, fordi han havde et skudhul ind igennem munden og ud af den ene kind.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Inde i husets køkken-alrum lå 30-årige Martin Helbo skudt og dræbt i en blodpøl på gulvet. Hells Angels-rockeren døde angiveligt i sekunderne efter, at Rasmus Christiansen havde affyret to skud mod Martin Helbo og TS på klos hold med et dobbeltløbet kaliber 12 jagtgevær.

Ifølge anklager Ingrid Munch Hansen havde Rasmus Christiansen en promille på 0.42, da han efter sin anholdelse fik udtaget en blodprøve på politigården i Aalborg.

Den tiltalte erkender at have skudt de to, men påstår, at drabet skete i nødværge.

Der er afsat fem retsdage og dommen ventes afsagt 16. april.

1 af 2 (Foto: Rene Schütze)
2 af 2 (Foto: Rene Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere